Denne rapport fra "Uddannelseslaboratoriet" (2015) på 63 sider blev nedprioriteret af mig p.g.a. tidspresset med at læse en masse … Jeg har således læst resumé'et i starten af rapporten samt konklusionen (kap. 8) og vil her komme med mine egne betragtninger og noter i den forbindelse.
Rapporten fokuserer på nogle udvalgte skole-eksperimenter og analyserer ud fra nedenstående fire vigtige faktorer, hvad der skaber motivation og læring hos de unge.
Mestring, læring og progression
Både aktivitetsdrevne og opgavefokuserede undervisningsformer omtales af både elever og lærere som gode i forhold til motivation og progression i læringen. Logbog/Blog virker fremmende for elevernes refleksion over egen læreproces og personlige læringsmål. Som jeg har omtalt tidligere, så er dette redskab ressourcekrævende for både elever og lærere (tænke, skrive, læse og kommentere) - og mange elever vil føle det som en barriere, at de skriver personlige tanker ned på en "åben" blog.
Såkaldte "talent-spor" øger naturligvis motivationen hos de deltagende eleverne - men jeg har nu ikke fornemmelse af, at de andre elever føler sig "dårligere" eller "på B-holdet" af den grund. Ikke på Knord Hillerød i hvert fald.
Relevans, anvendelse og formål
Eleverne oplever en høj grad af relevans på erhvervsuddannelserne - måske i højere grad indenfor div. håndværk end på handelsskolen (merkantil). Her kan mange elever opleve en vis afstand til erhvervet - som for mange også er et noget diffust mål ude på den anden side af skolen.
Innovationsklasser skaber en høj motivation, fælles refleksion og en masse learning by doing (kvalificeret praksisnær læring).
Socialt klima, relationer og tilhørsforhold
Læreren er med til at skabe kulturen på stedet. Det sociale liv er utrolig vigtigt for de unge - og ofte tager de personlige/sociale grupperinger udspring i det faglige arbejde. Det påstås, at eleverne gerne ser, at læreren laver grupperne i klassen … det har jeg vist aldrig oplevet :-)
Team-organisering af eleverne øger læringen i modsætning til at de arbejder alene. Godt gruppearbejde skal dog også trænes - det kommer ikke af sig selv !
Indflydelse, autonomi og medskabelse
Rapporten peger på, at disse områder er dem, der er mindst fokus på i skole-eksperimenterne. De fleste elever er ikke specielt engagerede i større beslutninger - men de vil gerne opleve, at de bliver hørt og taget alvorligt - at lærerne tager elevernes evalueringer og respons alvorligt og evt. ændrer på deres undervisning i den forbindelse. Men en egentlig lærerstyring har de fleste ikke noget imod - læreren ved jo nok bedst, hvad de skal lære :-)
Tværgående dilemmaer
Det er kontinuerlig proces at være opmærksom på nedenstående:
- Lærerstyring vs. elevstyring
- Erhvervsretning vs. refleksion
- Mellem læringsmål og styring
Det er overordnet noget af det vigtigste for at skabe motivation og læring, at skolen bevidst arbejder aktivt med alle fire vigtige faktorer i én eller anden grad. Skaber sammenhæng i mellem dem. Vil man eksperimentere med nye læringskoncepter, så skal det have god tid ! Team-samarbejde blandt lærerne er også vigtigt.
Sidst med ikke mindst er det vigtigt at inddrage eleverne i udviklingen, give dem medansvar og indflydelse og lytte til deres input. Det skaber motivation og ejerskab til deres egen uddannelse.
