Yes I can ... :-)

Jeg bestod dette relativt korte men marathon-agtige forløb - en irriterende kilde til stress og bekymringer - især lige til sidst. Lige inden eksamen midt i maj var jeg temmelig usikker på, hvor meget der krævedes. Var det ganske fint, det jeg havde tænkt og lavet ? Eller var det langt under lavmål …?

Heldigvis var det rigeligt - og jeg fik slet ikke fremlagt det hele. Hvilket selvfølgelig var min egen fejl og ærgerligt. Men det var (åbenbart) fint nok til at bestå med det som hed et syv-tal i gamle dage. Jeg var lettet og meget glad :-)

Nu håber jeg aldrig, at jeg skal til eksamen igen !

Eksempel på quiz i "Socrative"

"Socrative" minder lidt om "Kahoot" til at lave quizzer

… men er alligevel lidt anderledes. Her er en lille en (med 5 spørgsmål) om jazz, som vi lavede på kurset - prøv den selv:

https://b.socrative.com/teacher/#import-quiz/40028233

Du kan oprette dig som bruger og selv lave dine GRATIS quizzer til alle mulige formål !!

Opgave: apps og transfer

OPGAVE: Identificer med din sidemakker 4 IT-værktøjer, som kan bruges til at skabe transfer i undervisningen - og hvordan !

Også her arbejdede jeg sammen med Hamid. Og vi fandt følgende apps m.v. på den gratis hjemmeside "Apps til opgaven" > www.appstilopgaven.dk

Information

• Adobe Reader (pdf'er)
• YouTube
• Powerpoint
• Kahoot

Interaktion

• Google drive
• Dropbox
• Kahoot
• Padlet

Simulation/konstruktion

• Spil-lignende programmer
• Quizlet
• Kahoot
• Testmoz
• Flipquiz

Refleksion

• Blogger
• PBWorks

Mere nåede vi ikke, før vi blev afbrudt af underviseren :-)

Opgave ang. transfer

Hvad forstår vi ved transfer ?

Arbejdede her sammen med HAMID, som bl.a. underviser i kemi/fysik på uddannelsen af procesoperatører.

Overføre kognitiv viden til brugbar anvendelse i praksis. Der skal være plads til at fejle og lære af sine fejl. Det kræver god tid at mestre de nye færdigheder.

Viden > Afprøvning i praksis > Rutine > Mestring (kompetence)

Konkret eks. på en transfer: Titrering:

1. viden - evaluering af eleverne modtaget viden
2. praktiske udførelse første gang under lærerens vejledning
3. praktiske udførelse selvstændigt
4. evaluering af elevernes praktiske udførelse via refraktions spørgsmål
5. en praktiske opgave, hvor eleverne skal kunne fortælle om viden bag opgaven, udføre opgaven praktisk og finde også evt. fejl og mangler

Læring der rykker (forskningsrapport)

Resumé og konklusion

Denne rapport fra "Uddannelseslaboratoriet" (2015) på 63 sider blev nedprioriteret af mig p.g.a. tidspresset med at læse en masse … Jeg har således læst resumé'et i starten af rapporten samt konklusionen (kap. 8) og vil her komme med mine egne betragtninger og noter i den forbindelse.

Rapporten fokuserer på nogle udvalgte skole-eksperimenter og analyserer ud fra nedenstående fire vigtige faktorer, hvad der skaber motivation og læring hos de unge.

Mestring, læring og progression
Både aktivitetsdrevne og opgavefokuserede undervisningsformer omtales af både elever og lærere som gode i forhold til motivation og progression i læringen. Logbog/Blog virker fremmende for elevernes refleksion over egen læreproces og personlige læringsmål. Som jeg har omtalt tidligere, så er dette redskab ressourcekrævende for både elever og lærere (tænke, skrive, læse og kommentere) - og mange elever vil føle det som en barriere, at de skriver personlige tanker ned på en "åben" blog.

Såkaldte "talent-spor" øger naturligvis motivationen hos de deltagende eleverne - men jeg har nu ikke fornemmelse af, at de andre elever føler sig "dårligere" eller "på B-holdet" af den grund. Ikke på Knord Hillerød i hvert fald.

Relevans, anvendelse og formål
Eleverne oplever en høj grad af relevans på erhvervsuddannelserne - måske i højere grad indenfor div. håndværk end på handelsskolen (merkantil). Her kan mange elever opleve en vis afstand til erhvervet - som for mange også er et noget diffust mål ude på den anden side af skolen.

Innovationsklasser skaber en høj motivation, fælles refleksion og en masse learning by doing (kvalificeret praksisnær læring).

Socialt klima, relationer og tilhørsforhold
Læreren er med til at skabe kulturen på stedet. Det sociale liv er utrolig vigtigt for de unge - og ofte tager de personlige/sociale grupperinger udspring i det faglige arbejde. Det påstås, at eleverne gerne ser, at læreren laver grupperne i klassen … det har jeg vist aldrig oplevet :-)

Team-organisering af eleverne øger læringen i modsætning til at de arbejder alene. Godt gruppearbejde skal dog også trænes - det kommer ikke af sig selv !

Indflydelse, autonomi og medskabelse
Rapporten peger på, at disse områder er dem, der er mindst fokus på i skole-eksperimenterne. De fleste elever er ikke specielt engagerede i større beslutninger - men de vil gerne opleve, at de bliver hørt og taget alvorligt - at lærerne tager elevernes evalueringer og respons alvorligt og evt. ændrer på deres undervisning i den forbindelse. Men en egentlig lærerstyring har de fleste ikke noget imod - læreren ved jo nok bedst, hvad de skal lære :-)

Tværgående dilemmaer
Det er kontinuerlig proces at være opmærksom på nedenstående:

• Lærerstyring vs. elevstyring
• Erhvervsretning vs. refleksion
• Mellem læringsmål og styring

Fokus på læringskultur
Det er overordnet noget af det vigtigste for at skabe motivation og læring, at skolen bevidst arbejder aktivt med alle fire vigtige faktorer i én eller anden grad. Skaber sammenhæng i mellem dem. Vil man eksperimentere med nye læringskoncepter, så skal det have god tid ! Team-samarbejde blandt lærerne er også vigtigt.

Sidst med ikke mindst er det vigtigt at inddrage eleverne i udviklingen, give dem medansvar og indflydelse og lytte til deres input. Det skaber motivation og ejerskab til deres egen uddannelse.

Transfer mellem uddannelse og arbejde

Udgivet af Nationalt Center for Kompetenceudvikling (2009)

Overskriften er jo god nok - men udgiveren til denne "forskningsoversigt" skræmmer lidt: nu bli'r det langhåret og uforståeligt i praksis. Når jeg hører/læser udtrykkene "kompetencer", "fremadrettet" og "på den lange bane" så lukker hovedparten af min hjerne ned. Men det må jeg vel arbejde lidt med.

NCK's "oversigt" retter sig primært til undervisning af voksne elever, som f.eks. skal videreuddannes - hvilket er et stort "issue" i dagens samfund ! Men en del af guldkornene kan heldigvis også overføres til de unge. Jeg laver en slags transfer :-) og vil i det følgende fokusere på det, som jeg selv kan bruge til noget i undervisningen af de unge på EUX merkantil.

Der gøres straks opmærksom på dobbeltheden, som jeg finder utrolig vigtig og har forsøgt at visualisere her:

Ovenstående "model" er naturligvis især relevant i forhold til voksne elever, men også med de unge bør man trække den højre del ind i undervisningen, så vidt det overhovedet er muligt ! Det giver relevans (og motivation), og så er det simpelthen lettere at skabe transfer. Hvis min elev skal lære noget, som efterfølgende kan bruges med fordel i fritidsjobbet i Rema1000 eller træningen med miniputter, så er motivationen sandsynligvis vakt.

Det lægger naturligvis op til en øget differentiering, som har ringe kår i forhold til skolernes pølsefabrik-kultur og struktur. På trods af alle gode hensigter …

Det viser sig, at transfer øges når eleven ligefrem kan se et "behov" for at lære det nye i forhold til jobbet. Det bli'r så lidt svært på erhvervsskolen, hvor utallige elever har et meget diffust forhold til, hvad de vil bagefter … Det er imidlertid vigtigt at have sat sig et mål … også i forbindelse med transfer og træning af denne.

Det er utrolig svært at opfylde en persons behov, hvis personen selv ikke aner eller kan se, hvad behovet er. Der kan naturligvis indgå noget vejledning her - men det bliver en anelse kunstigt, når behovet ikke er opstået naturligt.

"Læring er forbundet med konteksten" (siger visse teorier) - så hvad kan læring ellers bruges til ? En masse !! Bare se på hvor mange tidligere soldater, der skaber sig en ny givtig karriere i det private erhvervsliv (helt uden at være bevæbnet) … Transfer giver plus på bundlinjen - så alle har en interesse i det her.

Man skal "mestre stoffet" før det kan anvendes i praksis - man skal altså ikke bare ha' prøvet det en enkelt gang eller to (snuset til det). Man taler ligefrem om "overlearning" - hvilket tidsmæssigt er et problem i MIN hverdag på handelsskolen ! Vi skøjter både gennem eksamensemner og "learning for life"-emner.

Det giver størst transfer, hvis man "træner transfer" løbende i undervisningen fremfor at gemme det til sidst. Der skelnes (glidende) mellem nær og fjern transfer. Underviserens rolle og troværdighed er også vigtig !

IKT og transfer (Magasiner fra Metropol)

This is all I ask

Egentlig titlen på en udgivelse af bassisten NHØP (Niels Henning Ørsted Pedersen), som siden 2005 desværre ikke er blandt os mere. Men det er vel også håbet for alle os undervisere … at eleverne kan overføre det vi lærer dem til det virkelige liv og bruge det på nye områder. Det er det eneste vi be'r om :-)

"Ka' du den - eller ka' du den ikke ?" var et af NHØP's spørgsmål til sine kolleger. Og det man øver sig i, det bli'r man god til !! Og NHØP havde øvet sig - og en form for talent havde han jo nok også. Men det er netop det, vi skal gi' videre til vores elever: find ud af hvad du er god til og har lyst til - og så skal du øve dig. Det kommer s'qu ikke gratis af sig selv.

NHØP kunne overføre sin "ting" fra børnesange til radioens pigekor og nordisk folkemusik til hardcore bebop jazz og videre til klassisk musik o.m.a. Når først håndværket sidder der, så kan det bruges til mange ting ! Det handler om den indre drivkraft og learning by doing and doing and doing.

Få af mine elever mestrer dette stunt … langt de fleste siger "Jamen det har vi jo prøvet" Okey, men hvor mange gange har du prøvet ? Er du blevet bedre til det ? Hvor mange tusind gange tror du Messi har øvet skud på mål under træningen …?

 

Det er vigtigt for eleverne at opleve sammenhæng mellem skole og praktik. Og det er skolens ansvar at sørge for at det sker. Det kan bl.a. ske ved anvendelse af IT (IKT) som transfer-medierende (bærende) redskab. Men hvordan …?

Som det omtales i materialet ("Magasinet IKT & transfer i EUD" nr. 1+2, 2016 fra PH Metropol - et forskningsprojekt om samme), så eksisterer der flere forskellige men vi kan som lærere ikke selv vælge den læringsplatform, som bruges. På Knord benyttes p.t. Lectio, som jeg synes er udmærket som læringsplatform for både elever og lærere (og administration f.eks. i forhold til karakterer og fravær m.v.).

På Niels Brock brugte vi Fronter, som yderligere kunne lave selv-rettende tests med efterfølgende statistik - det kan Lectio ikke. Man kan finde disse ting (gratis) på nettet, men det er ikke lige så smidigt og integreret i det øvrige LMS.

Jeg har også (tidligere) været igennem implementeringen af Blackboard og Elevplan - begge temmelig teknokratiske og ikke specielt gode i pædagogisk sammenhæng.

I det globaliserede videnssamfund er det vigtigt, at der er deltagelse i praksisfællesskaber, som skaber sammenhæng mellem skole, praktik og egen hverdag.  - og dette er ikke så meget afgrænset af tid. Det er en fortløbende proces !

Livslang læring - never ending story :-)

Praktikvirksomhederne efterlyser viden om, hvad der undervises i på skolerne. Og skolerne efterlyser lidt mindre fokus på konservativ tænkning hos virksomhederne … Det synes svært at "pushe" pædagogisk nytænkning videre fra skolen til virksomheden !

For os lærere gælder det i forhold til tranfer om at udvælge det rette indhold, de rette aktiviteter og tilrettelægge (stilladsere) læringen. Som det altid har været.

Det er en gennemgående opfattelse (i materialet), at teoretikernes definition af transfer er utrolig forskellig og mangeartet. Og jeg fik egentlig heller ikke meget brugbart ud af at læse disse sider.

Kurt & kubikknægtene

Et feltstudie omkring video og QR-koder

Da det er et officielt udviklingsprojekt (ELYK, 2012), så skal der jo "dokumenteres" … og det skal jeg da lige love for, at der bliver. Der skal nogle definitioner på plads og henvisning til div. skriftkloge teoretikere. Så har man ligesom sin ryg fri :-)

I projektet defineres "mobillæring" som "at eleverne er mobile" fremfor de forskellige redskaber (som blot følger med rundt). Mobillæring skulle gøre eleverne mere engagerede og aktive samt øge deres samarbejde. Der er god mulighed for differentiering og brug af flere læringsstile/intelligenser: tekst, billeder, video, lyd, lys, kropslighed (foran kameraet) m.fl. Der er flere tilgange til ny viden - og information omsættes til forankret viden (social konstruktivisme).

Eleverne vil gerne lære af andre elevers produkter (f.eks. video) - men de fleste vil helst lære af "en voksen", som opfattes som en faglig autoritet. Eleverne har således stor nytte af videosekvenserne, som er lavet af forskere og eksperter - altså ikke "kun" af deres daglige faglærer ! Det er således selve arbejdsmiljøkonsulenten, som gennemgående optræder på videoerne - og disse skal så danne "inspiration" for videoerne, som eleverne selv skal producere efterfølgende.

Selve afprøvningen i praksis forløber med blandet succes, synes jeg. Jeg hæfter mig især ved, at over halvdelen af eleverne bliver "tilskuere" til at par fra gruppen, som laver det tunge arbejde. Og som vi har lært: "Den der arbejder mest, lærer mest" :-)

Det er en god erfaring, at man ikke behøver at være nervøs for "tekniske problemer" med de forskellige "hverdagsteknologier" (f.eks. på vores smartphone) - man kan sagtens lægge det ud til elevgruppen at løse disse problemer selv ! Sammensætningen af grupperne kan her med fordel foregå, så elevernes kompetencer bedst muligt supplerer hinanden. Så den kollaborative læring maksimeres.

Jeg kunne godt forestille mig at afprøve noget lignende med mine GF2-hold ! Men jeg vil også have den fordom i baghovedet, at nogle elever (måske) lærer en masse ved det - og nogle andre elever lærer ikke så meget (eller ingenting).

Vinkler på erhvervspædagogikken (redigeret af Jette Larsen)

Differentiering, lærerstyring, læringsstile m.v.

En vældig rutschetur lige fra programmeret undervisning (meget lærerstyret) til næsten laissez-faire (meget elev-styret), hvor det meste er gangbart … Jeg vil uddrage nogle ting, som jeg synes, at jeg selv kan identificere mig med i min dagligdag som lærer på en handelsskole, hvor mit primære fag er IT.

Læring er for mig: sammen med andre at tilegne sig forskellige ting, som er nødvendige for én i fremtiden - for at kunne fungere positivt og udvikle sig som individ og arbejdskraft i det omgivende samfund.

Teksten giver forskellige vinkler på, at elever lærer forskelligt - og at de bør undervises forskelligt. Altså at undervisningen tilpasses eleverne - og ikke omvendt. Undervisningsdifferentiering ! Det kan teoretisk set give god mening - og jeg synes selv, at jeg har det med i undervisningen i en eller anden grad indenfor de givne rammer. En fælles gennemgang er en fælles gennemgang - men bagefter vil jeg kunne forklare et problem/emne for forskellige elever på forskellige måder.

Mine stillede opgaver er de samme til hele klassen - men mine forventninger og feedback til eleverne tager i vid udstrækning udgangspunkt i deres forskellige forudsætninger og styrker/svagheder.

Men når de skal lære om IT-sikkerhed, BOT-net og DOS-angreb, så kan jeg ikke bruge det til ret meget, om de er gode til musik, gymnastik eller er særligt "taktilt orienteret" i deres læringsstil eller særlige intelligens.

Forskellige elever skal (iflg. teksten) have mulighed for at lære noget forskelligt og på forskellige måder. Fint nok. Men de skal til den samme eksamen med en ond censor fra Fyn … det virker en smule usikkert, hvordan det vil falde ud.

AFEL = ansvar for egen læring. Et smukt princip, som dog også er blevet misbrugt hen ad vejen - så lærere kunne fralægge sig noget af ansvaret. Det er jeg imod !

"Man kan trække hesten hen til vandet - men man kan ikke tvinge den til at drikke det". Og det er vel OK - men jeg synes, at det er lærerens ansvar at "vise vejen hen til drikkevandet" !! Steen Larsen er citeret for "Ingen kan lære nogen noget" - jeg forstår det sådan, at eleven kun kan lære noget, hvis drivkraften/motivationen er til stede. Ellers ikke.

Analysemodellen af Illeris/Kolb til slut udbygger også tanken om, at (bevidst) differentiering forudsætter: lærerstyring. AFEL kan ikke gøre det !

Jeg går vældigt ind for projektpædagogikken, som også benyttes en del på handelsskolen. Men dog med en vis grad af lærerstyring i alle led - ikke mindst m.h.t. opfyldelse af div. krav: bekendtgørelse, pensum, kompetencer, eksamen o.s.v.

For mig at se er den bedste  måde at tilnærme sig differentiering i praksis med de givne rammer: variation i undervisningen. Ikke altid smaddernemt - men ret populært hos samtlige elever - også for at modvirke, at uv. bliver kedelig.

Didaktik 2.0 (kap.2) af Karsten Gynther m.fl.

Didaktisk design hos lærere OG elever !

Interessant perspektiv … elevernes vej til viden er oftest en helt anden, end den vi planlægger for dem !

Web 2.0 i skolesammenhæng handler om, at eleverne i praksis færdes på de nye medier på nettet: Wikipedia, blogs, hjemmesider, Facebook m.v. Faktisk alle mulige brugerdrevne kilder. Hvad så med kildekritikken …? Mange lærere henstiller vel til, at eleverne benytter "lærebogen" som den første kilde - men det gør eleverne bestemt ikke altid.

Det er formodentlig også lettere at copy/paste fra "fremmede" kilder end fra bogen eller ligefrem lærerens egne materialer … Eller finder de simpelthen noget, som er langt bedre ?

Læreren skal altså have dette for øje, når undervisningen planlægges og gennemføres (K1, K2 og K3).

Der citeres til Etienne Wenger i forbindelse med deltagelse og tingsliggørelse - det skal helst være en "fælles ting". Og tingen er både processen og produktet …

Bogens fig. 2.1 tydeliggør, hvor man gerne vil hen. Der scores bedst i forhold til deltagelse OG tingsliggørelse i forbindelse med medier/redskaber som Wikis, blogs, Google Docs o.s.v.

Faktisk mener Gynther & Co. nok, at produktet gerne må blive et miks af egenproduktion og diverse dele fundet på nettet … Den summative evaluering må så sætte tingene under en kraftigere lup og bedømme elevernes egentlige deltagelse og vidensniveau.

Mit personlige udgangspunkt her er imidlertid også mit kendskab til eleverne og deres forudsætninger. Det sker jo ikke så sjældent, at jeg modtager svar fra eleverne, som jeg er stensikker på, at de ikke selv fatter en bjælde af. Og det er altså ikke noget, jeg giver mange points for.

Til en eksamen en gang sagde en elev (i ramme alvor): "Jamen, jeg har da selv fundet det på nettet". Det var jo nærmest morsomt - men ikke befordrende for karakteren. Jeg tror simpelthen ikke på, at man kan klikke sig til ny viden. Lyt - læs - og prøv af selv.

Glimrende lille video (8 min) som forklarer og opsummerer 1. del af bogens pointer ganske fint. Der er også en sammenkædning til Bloom's (digitale) taksonomi:
https://www.dailymotion.com/video/x30wopf

Fin Powerpoint fra en slags seminar/kursus, hvor bl.a. Karsten Gynther selv var kursusleder:
https://docplayer.dk/844840-Didaktik-2-0-laeremiddelkultur-mellem-tradition-og-innovation-karsten-gynther-projektleder.html

About flipped classroom

Ideen er rigtig god - jeg er sikker på, at mange elever vil synes om video "on demand" fremfor at lytte til læreren ved tavlen. Men får de set videoen …?

Det er måske det samme problem som: får de læst teksten. Jo der er nok lidt flere som får set en video fremfor at læse en tekst !

Hele gennemgangen i den lille guide "Flipped classroom - kom godt i gang" af Henning Romme Lund er rigtig god. Man kan mærke, at han selv har succes med dette koncept.

For mit eget vedkommende har jeg jo prøvet noget lignende - men før "Web 2.0" … Allerede i 1999 lavede jeg min hjemmeside (www.noah2900.dk/hgweb) , hvor jeg lagde alle mine (egne) materialer op til eleverne, Det var modne kvinder de fleste af dem, som var single og med børn, som ofte havde fravær af den grund, Så kunne de følge med (online) alligevel. Hvis de havde Internet derhjemme … Det var før Blackboard, Fronter, Lectio o.s.v.

I dag er virkeligheden en anden. Man kan jo satse hele butikken på, at "klassetimerne" så bliver brugt til kreativt, reflekterende arbejde med holdkammeraterne med læreren som konsulent. Eller ser de bare alle sammen "Desperate housewives" eller spiller FIFA soccer HELE tiden. Og mister lærerens fantastiske oplæg ved tavlen ?

Og i mit stille sind tænker jeg: hvornår skal jeg producere alle de der engagerende videoer af 3-7 minutters varighed ? Det tager da en del tid - også selvom de så kan genbruges.

Det minder jo lidt om noget andet vi læste, hvor en matematiklærer havde fundet fantastiske videoer frem på YouTube, som forklarede matematikken på gode og kreative måder.

Men de popper jo ikke lige op af sig selv …

Digital teknologi og design i UV

Bogen "Digital teknologi og design i undervisningen" er udgivet i 2017 og skrevet af Sejer, Dindler og Smith - her er mine refleksioner efter at have læse kap. 2

Jeg bor i Gentofte kommune, som i nogle år har afholdt "masterclasses" for folkeskole/gymnasie-spirer omkring emner, som er "fremme på beatet". Heriblandt noget med IT … kodning, innovation, naturvidenskab m.m. Med en vis succes for de elever, som deltog ud af kommunens mange elever.

Sejer & Co. plæderer for, at de nye teknologier skal ind i skolen via de nye "digitale fabrikationsteknologier og konstruktions-kits" for at forberede eleverne til den fagre nye (digitale) verden. Vi har snuset til det på Knord, hvor jeg underviser, via noget analogt/digitalt "legetøj" fra bl.a. LEGO. Jeg har ikke selv erfaringer med det - men det jeg har opsnuset tyder på, at det mest har været et kreativt tidsfordriv for at please bekendtgørelsen for IT på B-niveau. Jeg tvivler på, at det har bibragt stor forståelse for den fremtidige udvikling af samfundet.

Der er naturligvis gode grunde til at eleverne skal have forståelse for, hvordan samfundet (og verden) fungerer rent digitalt. ALLE elever bør være klædt på i forhold til Office-programmer, søgning på nettet, kildekritik, beskyttelse af personlige oplysninger samt digital selvbetjening: det offentlige/E-boks, netbank, Skat o.s.v.

Men skal alle også have indsigt og færdigheder i algoritmer og kodning … ? Det er jeg ret uenig i - i hvert fald hvis det gøres generelt for alle elever.

Det har der været forslag om fra lamme politikere og kritik af fra flere sider af IT-verdenen.

• Skal man absolut kunne forstå og reparere sin bil selv, hvis man har en ?
• Eller er det vigtigste stadigvæk at lære at læse, skrive, regne og være social ? Et helt og godt menneske.

Jeg får det helt dårligt, når jeg læser de opstemte sider om implementeringen af digitaliseringen i skolen. Det er spild af tid ! Løbet er kørt - i dag er behovet nærmere, at politikerne tør tage de nødvendige beslutninger og "bremse" IT-giganterne inden de overtager verdensherredømmet med deres algoritmer, kunstig intelligens og … grådighed. Hvordan er Jeff Bezos blevet verdens rigeste mand ? De seneste dages omtale af Shoshana Zoboff's nye bog burde vække til omtanke. Forhåbentlig bliver den oversat til dansk :-)

Vi har bestemt brug for dygtige programmører - men de skal nok finde frem til skolebænken selv (f.eks. lokket af gode penge og man kan da bare reklamere lidt for det i folkeskolen). Først og fremmest skal de alle sammen lære at læse, skrive og regne. Det er forudsætningen for at træffe kvalificerede valg for fremtiden !

Illeris om læring

Jeg kan godt huske Knud Illeris fra min tid på lærerseminariet i 1977-81 på Holbæk Seminarium, som nu ikke findes mere. Nogle af pigerne på holdet var helt euforiske, når de diskuterede med vores pædagogiklærer om tingene. Nu har det pludselig fået nyt liv !

Illeris er min nye helt !

Han skriver jo meget detaljeret (uden at blive for højpandet) og benytter sine "signalord", som er hentet fra hverdagssproget. Et godt trick. Men lidt svært kan det være, så jeg fandt en fin video (igen) på YouTube med et fint interview med Illeris omkring læring:

https://www.youtube.com/watch?v=-yl3XY2Igtk (6:15 min)

Hans model (læringens tre dimensioner) som inddrager både omverdenen og de indre kræfter giver rigtig god mening. Der skal f.eks. en vis "drivkraft" til før man gider anstrenge sig for at lære noget nyt !

Se interviewet med ham - han er en rigtig hyggelig fyr !!

Portfolio og blog som redskab på DEP

Hvad har jeg lært ?

Jeg forholder mig her bl.a. til artiklen af Christina Højlund, Jeppe Egendal og Lene Mark, som vi skulle læse. De godt 20 sider er jo (som der også står i indledningen = abstract) mest en argumentering for at benytte denne metode på DEP. Hvorfor mener man, at det er en god idé …

En del af argumentationen er, at man har store forventninger til metoden. Og det grundlæggende er, at de studerende skal "reflektere" over deres kursus, læring o.s.v. Det er rigtig fint - og portfolio benyttes jo også også allerede i flere af grundfagene på handelsskolen, hvor jeg kommer fra. Det står i bekendtgørelsen, at det skal man.

Det gælder dog ikke i mit eget fag "Informationsteknologi" - på trods af det vil jeg gerne undersøge, om det kan lade sig gøre at benytte dette redskab: portfolio & blog.

På side 3 anføres visse ting fra erhvervsskolereformen fra 2015 - og punkt 3 blandt de fire "sigtelinjer" er: ændrede tilrettelæggelsesformer for undervisningen. Her kommer redskabet "portfolio & blog" ind i billedet.

De godt 20 sider formår at gøre noget enkelt til noget meget kompliceret. I min egen verden (handelsskolen hvor jeg har undervist i IT i 22 år) handler det mere om at gøre noget kompliceret til noget enkelt. Men sådan er de to verdener jo nok bare forskellige: den praktiske og den akademiske.

Det er småirriterende, når man støder på ord, man ikke forstår (selvom mange har læst mange bøger). Men det er naturligvis en del af det at lære noget nyt … Da jeg adskillige gange er stødt på udtrykket "stilladsering" og det med at "stilladsere" … så måske jeg jo undersøge det lidt nærmere. Og fandt bl.a. dette linkt på YouTube, hvor bl.a. russeren Vygotsky inddrages:

https://www.youtube.com/watch?v=GzuG5hKn16U (4:30 min)

Og et andet er også fint:

https://www.youtube.com/watch?v=16Bb8e4lc38 (4:20 min)

Som det anføres til sidst i de 20 sider, så er der udfordringer ved modellen … Har læreren tid til at læse og kommentere (reflekteret) hos de studerende/eleverne. Og gider "peer" folkene (de medstuderende/klassekammeraterne) at skrive (reflekterede) indlæg ?

På DEP har man åbenbart oplevet det som en slags akilleshæl (se de sidste sider i artiklen). Denne hæl er nok endnu større ude på skolerne, hvor eleverne har rigeligt at se til med deres egne lektier, afleveringer o.s.v.

DEP har også introduceret "forskellige blogs": en med det hele og en med noget udvalgt (så lærerne ikke er tvunget til at læse hele molevitten - for det har de ikke tid til). Til eksamen skal man selv udvælge max. 6 A4-sider (det står der et sted) eller blot én side (det sagde vores underviser).

I den bedste af alle verdener er det en fantastisk model: du har masser af tid til at reflektere over lærerens vise optræden og det du har læst. Men virkeligheden er en anden.

Den kan (måske) fungere på DEP, hvor studerende/elever er voksne mennesker, som er mere eller mindre frivillige deltagere i forløbet (og vi er jo "tvungent" ind i modellen, hvis vi vil bestå kurset). Med de unge tror jeg ikke meget på det i dagens Danmark, hvor de har deres egne skoleopgaver, ambitioner, indbyrdes konkurrence, fritidsjobs, fit-ness, fodbold, Netflix, frivilligt arbejde …. samt familie og venner at passe. Vores elever (Knord i Hillerød) har ofte fri fra skole kl. 15.40 ...

Artiklen fortæller ikke meget om, hvad JEG skal gøre i min skole-hverdag eller kommer med gode råd. Og lover heller ikke noget i den retning. Men det er jo det, jeg er interesseret i - kan jeg lave noget lignende …?

Da jeg havde kæmpet mig gennem artiklen, tænkte jeg: HVORFOR er det bedre at skrive sine refleksioner ned i en blog fremfor et Word-dokument ? JO, tænkte jeg så. Bloggen giver jo mulighed for, at såvel underviser som holdkammerater kommer med (reflekterede) indlæg, som kan højne læringen for alle. For alle læser alle de andres blog også … ?

Utopi. Og det er det også på DEP, hvor både undervisere og studerende har en travl hverdag. Men det er et fint og sjovt eksperiment i den utopiske verden. Jeg glæder mig til den bedste af alle verdener :-)

Jeg er ikke negativ overfor disse sager. Blot kritisk, som man jo skal være hele vejen !

Thinglink ... nu med didaktiske overvejelser

Efter bruger-oprettelse på www.thinglink.com fik jeg lavet et "interaktivt billede" til brug i undervisningen med Excel: peg på billedet fra et regneark og få en forklaring !

Klik på grafikken for at få en oversigt over nyttige "tutorials" (hvordan gør man dit og dat) til Thinglink på Youtube !!

LINK til min nye aktivitet:
https://www.thinglink.com/scene/1149318771563823105

• Mål: eleverne skal lære om regneark (opbygning, formler og diagram m.v.)
• Hvorfor: intuitivt for eleverne at få en forklaring på de enkelte elementer - på de enkelte dele kan der f.eks. linkes til websider med uddybende forklaring
• Hvad: regneark med brug af Microsoft Excel
• Hvormed: websitet Thinglink (gratis interaktivt værktøj som også kan arbejde med video og 360-billeder)
• Hvor: skolens læringsplatform Lectio eller min egen hjemmeside www.noah2900.dk  > IT-stuff
• Hvem: eleverne er unge på GF2 merkantil, som ikke nødvendigvis har arbejdet med Excel før
• Hvordan evalueres: f.eks. via en opgave, en Kahoot el.lign. som afprøver læringens begreber
• Hvor længe: 30 min. i alt

Med udgangspunkt i min nye helt Knud Illeris:
Begrundelse for aktiviteten:
Det indholdsmæssige giver sig selv - den nye/anderledes måde at få forklaret tingene på vil virke som drivkraft og vække motivation og nysgerrighed hos eleverne. Det er næsten helt sjovt :-)

Hvorfor vil aktiviteten kunne bruges i min undervisning ?
Læringsaktiviteten vil fint kunne benyttes på min arbejdsplads og i min egen IT-undervisning, idet den er rimelig nem at finde ud af. Eleverne skal blot have adgang til bærbar computer og Internet, hvilket er standard i mine IT-timer.

Læringsteoretisk problemstilling

Portfolio & blog

Efter at have læst de mange sider om "Portfolio som lærings- og evalueringsredskab", så fik jeg lyst til at afprøve det i min egen undervisning (grundfaget IT på EUX) - eller i hvert fald undersøge om det kan lade sig gøre.

Problemet ligger for mig at se i flere ting:

• Manglende tid til at lære eleverne at oprette, indrette og benytte portfolio & blog
• Manglende tid til at læse og kommentere elevernes blogindlæg
• Manglende motivation (måske) hos eleverne til at reflektere og skrive

Mine IT-hold har typisk 1+2+2 lektioner om ugen à 60 minutter. De har faget i 60-65 lektioner på GF2 og afslutter på C-niveau. Vi er temmelig pressede i forhold til pensum, så det kan synes svært at få tid til dette nye påfund.

Det kunne jeg godt tænke mig at få lidt respons/feedback på !

I alt det vi læser omkring e-didaktik er det jo gennemgående, at REFLEKTION er ønskeligt hos eleverne. Kan man på denne måde få dem til at reflektere: hvad har jeg lært og hvad kan jeg bruge det til ? Det kunne være fint for eleven - og brugbart for læreren, som skal evaluere formativt og summativt.

Digital dannelse (iflg. Tække & Paulsen)

Hvad tager jeg med mig ?

"Digital dannelse" - et stort, nødvendigt og svært emne !

Computere og Internet's indtog i skolen har medført meget nyt … på godt og ondt. Det er blevet lettere at få adgang til viden. Og lettere at præsentere sine ting og ideer på en ny og tiltalende måde.

Reflektionen er bare ikke lige så let tilgængelig … Og mange elever opfatter undervisningen som "on demand" - men sådan fungerer det jo sjældent i klasselokalet. Eleverne skal lære at være der, når bussen kører ! Ellers kommer de ikke med.

Ulemper er der en del af: underholdningen på nettet, afhængigheden af de sociale medier, gode muligheder for at snyde og kopiere uden den store refleksion eller forståelse.

Mange elever påstår, at de sagtens kan multitaske (men det kan de ikke) - mens andre godt er klar over, at det ikke går så godt, hvis man ikke fokuserer på opgaven. Flere forsøg har også påvist, at elever uden telefon og/eller computer i en periode, de faktisk lærte mere. Og de oplevede også undervisningen som mere nærværende og givende.

Bildung-traditionen og Immanuel Kant (1724-1804) taler om, at dannelse (altså ikke den digitale dannelse, thø-hø :-) er at udvide sin horisont til det videst mulige. Og at det er noget, vi gør sammen - også for fællesskabets skyld. For samfundets skyld ?

Den gamle græker Sokrates citeres for: "Det eneste jeg ved er at jeg ikke ved noget" … Det står endda på en af mine T-shirts :-) Omvendt så mener Steen Nepper Larsen (2012), at "det ikke er rart at blive mindet om, hvad man ikke kan og ikke ved." Men sådan er vores karaktersystem jo nærmest indrettet …

Man skal stræbe og reflektere for at komme videre og forstå sin omverden. Ellers kan man ikke forbedre og udvikle den eller sig selv.

Wolfgang Klafki (1927-2016) er i samme boldgade som Kant og taler om at eleverne skal lære at være reflekterende, medbestemmende og kritiske. Hvis de arbejder med "epokale" emner, så vil de (måske) bedre kunne se relevansen og blive engageret. Vi har imidlertid et stort problem med, at mange elever i dag ikke er specielt samfundsmæssigt eller globalt orienteret. Ved det netop afholdte "skolevalg" (se nærmere på www.skolevalg.dk) stemte de 61.000 elever fra 8.-10. klasse betydelig MINDRE grønt end ældre vælgere - på trods af at de dagen efter nedlagde undervisningen og demonstrerede for større indsats for klima og miljø. Ungdommen er meget splittet her …

New (digital) literacies

Disse teorier hæfter sig mere ved kompetencer og redskaber til at begå sig. Det handler om at kunne læse og skrive, forstå, analysere, diskutere, bearbejde, kommunikere og formidle. Men det gælder også selve brugen af de digitale platforme - altså en vis indsigt i den konkrete betjening af de nye værktøjer. Ellers synes jeg ikke, at New Literacies bringer noget nyt frem.

Kompetencer giver kun mening, hvis de sættes ind i en kontekst og konkretiseres. Derfor skyder mange test og eksaminer ved siden af, når man vil måle disse ting (Interview med Knud Illeris, 2013 - se link til Youtube).

Heldigvis er det ikke alle elever, der drømmer om en fremtid som blogger/influencer. Som producent af manipulerende fake news eller falsk reklame. Mange vil faktisk gerne undervise, ekspedere i en butik eller reparere mit toilet, hvis jeg har brug for det. Tak for det !

Web 2.0 giver f.eks. mulighed for nye former for forretning og medindflydelse - men også nye former for kommunikation på tværs af landegrænser (og sociale skel), hvor det er vigtig at "falde ind i tonen", hvis man vil deltage. Man må altså moderere sin adfærd og sin omgangstone !

Vores digitale tidsalder er som en elefant - og som undervisere må vi nok acceptere at spise den i mindre mundfulde for ikke at kløjs i det !! Og vi får aldrig spist helt op …

Samfund og digital dannelse

Hvad ?
Digital dannelse er redskaber (programmer), IT-forståelse, digital borger, generel uforfærdet tilgang til "ny IT", bevidstgørelse (fordele og ulemper), engagement, lovgivning, kildekritik …

Hvorfor ?
Kunne fungere som digital borger og deltage/udvikle dig selv og det omgivende digitale samfund, som hele tiden udvikler sig (hurtigt) - og det er først lige begyndt !

Hvordan ?
Tværfagligt inkorporeret. Ikke kun i IT-faget. Skabe engagement og relevans for eleverne.

Udfordringen kan være:

• Elever som ikke kan se vigtigheden af det - eller "det ved vi godt"
• Elever som faktisk ikke er særlig engageret i det omgivende samfund - mange unge ser det f.eks. ikke som noget problem at Facebook bruger deres data, som det passer dem
• Lærerkolleger som ikke får koordineret tingene og primært kører på med at nå det fag-faglige indhold fra bekendtgørelsen inden eksamen

1. dag på kurset DigiTek

Vi har fået til opgave at finde frem til en læringsteoretisk problemstilling fra vores pædagogiske hverdag. Spændende … og lidt irriterende spændende :-)

• Beskriv casen > problemet
• Hvad vil du undersøge ?
• Hvorfor ?
• Hvordan vil du gøre det ? Altså finde en løsning på problemet …

Næste gang skal vi holde et kort oplæg (max. 5 min.) om det - samt drøfte 1-2 punkter i fællesskab. Hvilke punkter skal det være ?

Anno 2019: DigiTek & ECTS

Vi skriver 19. januar 2019 - og jeg har nu arbejdet på Knord (handelsskolen i Hillerød) i 4½ år og blev fast ansat pr. 1. august 2016. Lucky clever me … :-) Efter 18 år på Niels Brock.

Og nu ser skolen gerne, at jeg tager et kursus på PH Metropol i "Digitale teknologier" og dermed optjener de berømte 10 ECTS-points. På denne uddannelse benyttes blog og online portfolio - og jeg vil derfor fortsætte denne blog, som faktisk blev oprettet i april 2010 på en workshop omkring sociale medier - så det er en fin og logisk videreførelse af det oprindelige udgangspunkt. Der er løbet en del vand i åen siden 2010 ...

Good luck !!