Viser opslag med etiketten transfer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten transfer. Vis alle opslag

lørdag den 16. marts 2019

Transfer mellem uddannelse og arbejde

Udgivet af Nationalt Center for Kompetenceudvikling (2009)

Overskriften er jo god nok - men udgiveren til denne "forskningsoversigt" skræmmer lidt: nu bli'r det langhåret og uforståeligt i praksis. Når jeg hører/læser udtrykkene "kompetencer", "fremadrettet" og "på den lange bane" så lukker hovedparten af min hjerne ned. Men det må jeg vel arbejde lidt med.

NCK's "oversigt" retter sig primært til undervisning af voksne elever, som f.eks. skal videreuddannes - hvilket er et stort "issue" i dagens samfund ! Men en del af guldkornene kan heldigvis også overføres til de unge. Jeg laver en slags transfer :-) og vil i det følgende fokusere på det, som jeg selv kan bruge til noget i undervisningen af de unge på EUX merkantil.

Der gøres straks opmærksom på dobbeltheden, som jeg finder utrolig vigtig og har forsøgt at visualisere her:


Ovenstående "model" er naturligvis især relevant i forhold til voksne elever, men også med de unge bør man trække den højre del ind i undervisningen, så vidt det overhovedet er muligt ! Det giver relevans (og motivation), og så er det simpelthen lettere at skabe transfer. Hvis min elev skal lære noget, som efterfølgende kan bruges med fordel i fritidsjobbet i Rema1000 eller træningen med miniputter, så er motivationen sandsynligvis vakt.

Det lægger naturligvis op til en øget differentiering, som har ringe kår i forhold til skolernes pølsefabrik-kultur og struktur. På trods af alle gode hensigter …

Det viser sig, at transfer øges når eleven ligefrem kan se et "behov" for at lære det nye i forhold til jobbet. Det bli'r så lidt svært på erhvervsskolen, hvor utallige elever har et meget diffust forhold til, hvad de vil bagefter … Det er imidlertid vigtigt at have sat sig et mål … også i forbindelse med transfer og træning af denne.

Det er utrolig svært at opfylde en persons behov, hvis personen selv ikke aner eller kan se, hvad behovet er. Der kan naturligvis indgå noget vejledning her - men det bliver en anelse kunstigt, når behovet ikke er opstået naturligt.

"Læring er forbundet med konteksten" (siger visse teorier) - så hvad kan læring ellers bruges til ? En masse !! Bare se på hvor mange tidligere soldater, der skaber sig en ny givtig karriere i det private erhvervsliv (helt uden at være bevæbnet) … Transfer giver plus på bundlinjen - så alle har en interesse i det her.

Man skal "mestre stoffet" før det kan anvendes i praksis - man skal altså ikke bare ha' prøvet det en enkelt gang eller to (snuset til det). Man taler ligefrem om "overlearning" - hvilket tidsmæssigt er et problem i MIN hverdag på handelsskolen ! Vi skøjter både gennem eksamensemner og "learning for life"-emner.

Det giver størst transfer, hvis man "træner transfer" løbende i undervisningen fremfor at gemme det til sidst. Der skelnes (glidende) mellem nær og fjern transfer. Underviserens rolle og troværdighed er også vigtig !




IKT og transfer (Magasiner fra Metropol)

This is all I ask

Egentlig titlen på en udgivelse af bassisten NHØP (Niels Henning Ørsted Pedersen), som siden 2005 desværre ikke er blandt os mere. Men det er vel også håbet for alle os undervisere … at eleverne kan overføre det vi lærer dem til det virkelige liv og bruge det på nye områder. Det er det eneste vi be'r om :-)

"Ka' du den - eller ka' du den ikke ?" var et af NHØP's spørgsmål til sine kolleger. Og det man øver sig i, det bli'r man god til !! Og NHØP havde øvet sig - og en form for talent havde han jo nok også. Men det er netop det, vi skal gi' videre til vores elever: find ud af hvad du er god til og har lyst til - og så skal du øve dig. Det kommer s'qu ikke gratis af sig selv.

NHØP kunne overføre sin "ting" fra børnesange til radioens pigekor og nordisk folkemusik til hardcore bebop jazz og videre til klassisk musik o.m.a. Når først håndværket sidder der, så kan det bruges til mange ting ! Det handler om den indre drivkraft og learning by doing and doing and doing.

Få af mine elever mestrer dette stunt … langt de fleste siger "Jamen det har vi jo prøvet" Okey, men hvor mange gange har du prøvet ? Er du blevet bedre til det ? Hvor mange tusind gange tror du Messi har øvet skud på mål under træningen …?

 
Det er vigtigt for eleverne at opleve sammenhæng mellem skole og praktik. Og det er skolens ansvar at sørge for at det sker. Det kan bl.a. ske ved anvendelse af IT (IKT) som transfer-medierende (bærende) redskab. Men hvordan …?

Som det omtales i materialet ("Magasinet IKT & transfer i EUD" nr. 1+2, 2016 fra PH Metropol - et forskningsprojekt om samme), så eksisterer der flere forskellige men vi kan som lærere ikke selv vælge den læringsplatform, som bruges. På Knord benyttes p.t. Lectio, som jeg synes er udmærket som læringsplatform for både elever og lærere (og administration f.eks. i forhold til karakterer og fravær m.v.).

På Niels Brock brugte vi Fronter, som yderligere kunne lave selv-rettende tests med efterfølgende statistik - det kan Lectio ikke. Man kan finde disse ting (gratis) på nettet, men det er ikke lige så smidigt og integreret i det øvrige LMS.

Jeg har også (tidligere) været igennem implementeringen af Blackboard og Elevplan - begge temmelig teknokratiske og ikke specielt gode i pædagogisk sammenhæng.

I det globaliserede videnssamfund er det vigtigt, at der er deltagelse i praksisfællesskaber, som skaber sammenhæng mellem skole, praktik og egen hverdag.  - og dette er ikke så meget afgrænset af tid. Det er en fortløbende proces !

Livslang læring - never ending story :-)


Praktikvirksomhederne efterlyser viden om, hvad der undervises i på skolerne. Og skolerne efterlyser lidt mindre fokus på konservativ tænkning hos virksomhederne … Det synes svært at "pushe" pædagogisk nytænkning videre fra skolen til virksomheden !

For os lærere gælder det i forhold til tranfer om at udvælge det rette indhold, de rette aktiviteter og tilrettelægge (stilladsere) læringen. Som det altid har været.

Det er en gennemgående opfattelse (i materialet), at teoretikernes definition af transfer er utrolig forskellig og mangeartet. Og jeg fik egentlig heller ikke meget brugbart ud af at læse disse sider.