tirsdag den 19. marts 2019

Opgave: apps og transfer

OPGAVE: Identificer med din sidemakker 4 IT-værktøjer, som kan bruges til at skabe transfer i undervisningen - og hvordan !

Også her arbejdede jeg sammen med Hamid. Og vi fandt følgende apps m.v. på den gratis hjemmeside "Apps til opgaven" > www.appstilopgaven.dk

Information
  • Adobe Reader (pdf'er)
  • YouTube
  • Powerpoint
  • Kahoot

Interaktion
  • Google drive
  • Dropbox
  • Kahoot
  • Padlet

Simulation/konstruktion
  • Spil-lignende programmer
  • Quizlet
  • Kahoot
  • Testmoz
  • Flipquiz

Refleksion
  • Blogger
  • PBWorks

Mere nåede vi ikke, før vi blev afbrudt af underviseren :-)

Opgave ang. transfer

Hvad forstår vi ved transfer ?

Arbejdede her sammen med HAMID, som bl.a. underviser i kemi/fysik på uddannelsen af procesoperatører.

Overføre kognitiv viden til brugbar anvendelse i praksis. Der skal være plads til at fejle og lære af sine fejl. Det kræver god tid at mestre de nye færdigheder.

Viden > Afprøvning i praksis > Rutine > Mestring (kompetence)

Konkret eks. på en transfer: Titrering:
  1. viden - evaluering af eleverne modtaget viden
  2. praktiske udførelse første gang under lærerens vejledning
  3. praktiske udførelse selvstændigt
  4. evaluering af elevernes praktiske udførelse via refraktions spørgsmål
  5. en praktiske opgave, hvor eleverne skal kunne fortælle om viden bag opgaven, udføre opgaven praktisk og finde også evt. fejl og mangler


mandag den 18. marts 2019

Læring der rykker (forskningsrapport)

Resumé og konklusion

Denne rapport fra "Uddannelseslaboratoriet" (2015) på 63 sider blev nedprioriteret af mig p.g.a. tidspresset med at læse en masse … Jeg har således læst resumé'et i starten af rapporten samt konklusionen (kap. 8) og vil her komme med mine egne betragtninger og noter i den forbindelse.

Rapporten fokuserer på nogle udvalgte skole-eksperimenter og analyserer ud fra nedenstående fire vigtige faktorer, hvad der skaber motivation og læring hos de unge.


Mestring, læring og progression
Både aktivitetsdrevne og opgavefokuserede undervisningsformer omtales af både elever og lærere som gode i forhold til motivation og progression i læringen. Logbog/Blog virker fremmende for elevernes refleksion over egen læreproces og personlige læringsmål. Som jeg har omtalt tidligere, så er dette redskab ressourcekrævende for både elever og lærere (tænke, skrive, læse og kommentere) - og mange elever vil føle det som en barriere, at de skriver personlige tanker ned på en "åben" blog.

Såkaldte "talent-spor" øger naturligvis motivationen hos de deltagende eleverne - men jeg har nu ikke fornemmelse af, at de andre elever føler sig "dårligere" eller "på B-holdet" af den grund. Ikke på Knord Hillerød i hvert fald.

Relevans, anvendelse og formål
Eleverne oplever en høj grad af relevans på erhvervsuddannelserne - måske i højere grad indenfor div. håndværk end på handelsskolen (merkantil). Her kan mange elever opleve en vis afstand til erhvervet - som for mange også er et noget diffust mål ude på den anden side af skolen.

Innovationsklasser skaber en høj motivation, fælles refleksion og en masse learning by doing (kvalificeret praksisnær læring).

Socialt klima, relationer og tilhørsforhold
Læreren er med til at skabe kulturen på stedet. Det sociale liv er utrolig vigtigt for de unge - og ofte tager de personlige/sociale grupperinger udspring i det faglige arbejde. Det påstås, at eleverne gerne ser, at læreren laver grupperne i klassen … det har jeg vist aldrig oplevet :-)

Team-organisering af eleverne øger læringen i modsætning til at de arbejder alene. Godt gruppearbejde skal dog også trænes - det kommer ikke af sig selv !

Indflydelse, autonomi og medskabelse
Rapporten peger på, at disse områder er dem, der er mindst fokus på i skole-eksperimenterne. De fleste elever er ikke specielt engagerede i større beslutninger - men de vil gerne opleve, at de bliver hørt og taget alvorligt - at lærerne tager elevernes evalueringer og respons alvorligt og evt. ændrer på deres undervisning i den forbindelse. Men en egentlig lærerstyring har de fleste ikke noget imod - læreren ved jo nok bedst, hvad de skal lære :-)

Tværgående dilemmaer
Det er kontinuerlig proces at være opmærksom på nedenstående:
  • Lærerstyring vs. elevstyring
  • Erhvervsretning vs. refleksion
  • Mellem læringsmål og styring
Fokus på læringskultur
Det er overordnet noget af det vigtigste for at skabe motivation og læring, at skolen bevidst arbejder aktivt med alle fire vigtige faktorer i én eller anden grad. Skaber sammenhæng i mellem dem. Vil man eksperimentere med nye læringskoncepter, så skal det have god tid ! Team-samarbejde blandt lærerne er også vigtigt.

Sidst med ikke mindst er det vigtigt at inddrage eleverne i udviklingen, give dem medansvar og indflydelse og lytte til deres input. Det skaber motivation og ejerskab til deres egen uddannelse.

lørdag den 16. marts 2019

Transfer mellem uddannelse og arbejde

Udgivet af Nationalt Center for Kompetenceudvikling (2009)

Overskriften er jo god nok - men udgiveren til denne "forskningsoversigt" skræmmer lidt: nu bli'r det langhåret og uforståeligt i praksis. Når jeg hører/læser udtrykkene "kompetencer", "fremadrettet" og "på den lange bane" så lukker hovedparten af min hjerne ned. Men det må jeg vel arbejde lidt med.

NCK's "oversigt" retter sig primært til undervisning af voksne elever, som f.eks. skal videreuddannes - hvilket er et stort "issue" i dagens samfund ! Men en del af guldkornene kan heldigvis også overføres til de unge. Jeg laver en slags transfer :-) og vil i det følgende fokusere på det, som jeg selv kan bruge til noget i undervisningen af de unge på EUX merkantil.

Der gøres straks opmærksom på dobbeltheden, som jeg finder utrolig vigtig og har forsøgt at visualisere her:


Ovenstående "model" er naturligvis især relevant i forhold til voksne elever, men også med de unge bør man trække den højre del ind i undervisningen, så vidt det overhovedet er muligt ! Det giver relevans (og motivation), og så er det simpelthen lettere at skabe transfer. Hvis min elev skal lære noget, som efterfølgende kan bruges med fordel i fritidsjobbet i Rema1000 eller træningen med miniputter, så er motivationen sandsynligvis vakt.

Det lægger naturligvis op til en øget differentiering, som har ringe kår i forhold til skolernes pølsefabrik-kultur og struktur. På trods af alle gode hensigter …

Det viser sig, at transfer øges når eleven ligefrem kan se et "behov" for at lære det nye i forhold til jobbet. Det bli'r så lidt svært på erhvervsskolen, hvor utallige elever har et meget diffust forhold til, hvad de vil bagefter … Det er imidlertid vigtigt at have sat sig et mål … også i forbindelse med transfer og træning af denne.

Det er utrolig svært at opfylde en persons behov, hvis personen selv ikke aner eller kan se, hvad behovet er. Der kan naturligvis indgå noget vejledning her - men det bliver en anelse kunstigt, når behovet ikke er opstået naturligt.

"Læring er forbundet med konteksten" (siger visse teorier) - så hvad kan læring ellers bruges til ? En masse !! Bare se på hvor mange tidligere soldater, der skaber sig en ny givtig karriere i det private erhvervsliv (helt uden at være bevæbnet) … Transfer giver plus på bundlinjen - så alle har en interesse i det her.

Man skal "mestre stoffet" før det kan anvendes i praksis - man skal altså ikke bare ha' prøvet det en enkelt gang eller to (snuset til det). Man taler ligefrem om "overlearning" - hvilket tidsmæssigt er et problem i MIN hverdag på handelsskolen ! Vi skøjter både gennem eksamensemner og "learning for life"-emner.

Det giver størst transfer, hvis man "træner transfer" løbende i undervisningen fremfor at gemme det til sidst. Der skelnes (glidende) mellem nær og fjern transfer. Underviserens rolle og troværdighed er også vigtig !




IKT og transfer (Magasiner fra Metropol)

This is all I ask

Egentlig titlen på en udgivelse af bassisten NHØP (Niels Henning Ørsted Pedersen), som siden 2005 desværre ikke er blandt os mere. Men det er vel også håbet for alle os undervisere … at eleverne kan overføre det vi lærer dem til det virkelige liv og bruge det på nye områder. Det er det eneste vi be'r om :-)

"Ka' du den - eller ka' du den ikke ?" var et af NHØP's spørgsmål til sine kolleger. Og det man øver sig i, det bli'r man god til !! Og NHØP havde øvet sig - og en form for talent havde han jo nok også. Men det er netop det, vi skal gi' videre til vores elever: find ud af hvad du er god til og har lyst til - og så skal du øve dig. Det kommer s'qu ikke gratis af sig selv.

NHØP kunne overføre sin "ting" fra børnesange til radioens pigekor og nordisk folkemusik til hardcore bebop jazz og videre til klassisk musik o.m.a. Når først håndværket sidder der, så kan det bruges til mange ting ! Det handler om den indre drivkraft og learning by doing and doing and doing.

Få af mine elever mestrer dette stunt … langt de fleste siger "Jamen det har vi jo prøvet" Okey, men hvor mange gange har du prøvet ? Er du blevet bedre til det ? Hvor mange tusind gange tror du Messi har øvet skud på mål under træningen …?

 
Det er vigtigt for eleverne at opleve sammenhæng mellem skole og praktik. Og det er skolens ansvar at sørge for at det sker. Det kan bl.a. ske ved anvendelse af IT (IKT) som transfer-medierende (bærende) redskab. Men hvordan …?

Som det omtales i materialet ("Magasinet IKT & transfer i EUD" nr. 1+2, 2016 fra PH Metropol - et forskningsprojekt om samme), så eksisterer der flere forskellige men vi kan som lærere ikke selv vælge den læringsplatform, som bruges. På Knord benyttes p.t. Lectio, som jeg synes er udmærket som læringsplatform for både elever og lærere (og administration f.eks. i forhold til karakterer og fravær m.v.).

På Niels Brock brugte vi Fronter, som yderligere kunne lave selv-rettende tests med efterfølgende statistik - det kan Lectio ikke. Man kan finde disse ting (gratis) på nettet, men det er ikke lige så smidigt og integreret i det øvrige LMS.

Jeg har også (tidligere) været igennem implementeringen af Blackboard og Elevplan - begge temmelig teknokratiske og ikke specielt gode i pædagogisk sammenhæng.

I det globaliserede videnssamfund er det vigtigt, at der er deltagelse i praksisfællesskaber, som skaber sammenhæng mellem skole, praktik og egen hverdag.  - og dette er ikke så meget afgrænset af tid. Det er en fortløbende proces !

Livslang læring - never ending story :-)


Praktikvirksomhederne efterlyser viden om, hvad der undervises i på skolerne. Og skolerne efterlyser lidt mindre fokus på konservativ tænkning hos virksomhederne … Det synes svært at "pushe" pædagogisk nytænkning videre fra skolen til virksomheden !

For os lærere gælder det i forhold til tranfer om at udvælge det rette indhold, de rette aktiviteter og tilrettelægge (stilladsere) læringen. Som det altid har været.

Det er en gennemgående opfattelse (i materialet), at teoretikernes definition af transfer er utrolig forskellig og mangeartet. Og jeg fik egentlig heller ikke meget brugbart ud af at læse disse sider.

søndag den 10. marts 2019

Kurt & kubikknægtene

Et feltstudie omkring video og QR-koder

Da det er et officielt udviklingsprojekt (ELYK, 2012), så skal der jo "dokumenteres" … og det skal jeg da lige love for, at der bliver. Der skal nogle definitioner på plads og henvisning til div. skriftkloge teoretikere. Så har man ligesom sin ryg fri :-)

I projektet defineres "mobillæring" som "at eleverne er mobile" fremfor de forskellige redskaber (som blot følger med rundt). Mobillæring skulle gøre eleverne mere engagerede og aktive samt øge deres samarbejde. Der er god mulighed for differentiering og brug af flere læringsstile/intelligenser: tekst, billeder, video, lyd, lys, kropslighed (foran kameraet) m.fl. Der er flere tilgange til ny viden - og information omsættes til forankret viden (social konstruktivisme).

Eleverne vil gerne lære af andre elevers produkter (f.eks. video) - men de fleste vil helst lære af "en voksen", som opfattes som en faglig autoritet. Eleverne har således stor nytte af videosekvenserne, som er lavet af forskere og eksperter - altså ikke "kun" af deres daglige faglærer ! Det er således selve arbejdsmiljøkonsulenten, som gennemgående optræder på videoerne - og disse skal så danne "inspiration" for videoerne, som eleverne selv skal producere efterfølgende.



Selve afprøvningen i praksis forløber med blandet succes, synes jeg. Jeg hæfter mig især ved, at over halvdelen af eleverne bliver "tilskuere" til at par fra gruppen, som laver det tunge arbejde. Og som vi har lært: "Den der arbejder mest, lærer mest" :-)

Det er en god erfaring, at man ikke behøver at være nervøs for "tekniske problemer" med de forskellige "hverdagsteknologier" (f.eks. på vores smartphone) - man kan sagtens lægge det ud til elevgruppen at løse disse problemer selv ! Sammensætningen af grupperne kan her med fordel foregå, så elevernes kompetencer bedst muligt supplerer hinanden. Så den kollaborative læring maksimeres.

Jeg kunne godt forestille mig at afprøve noget lignende med mine GF2-hold ! Men jeg vil også have den fordom i baghovedet, at nogle elever (måske) lærer en masse ved det - og nogle andre elever lærer ikke så meget (eller ingenting).

mandag den 4. marts 2019

Vinkler på erhvervspædagogikken (redigeret af Jette Larsen)

Differentiering, lærerstyring, læringsstile m.v.

En vældig rutschetur lige fra programmeret undervisning (meget lærerstyret) til næsten laissez-faire (meget elev-styret), hvor det meste er gangbart … Jeg vil uddrage nogle ting, som jeg synes, at jeg selv kan identificere mig med i min dagligdag som lærer på en handelsskole, hvor mit primære fag er IT.

Læring er for mig: sammen med andre at tilegne sig forskellige ting, som er nødvendige for én i fremtiden - for at kunne fungere positivt og udvikle sig som individ og arbejdskraft i det omgivende samfund.

Teksten giver forskellige vinkler på, at elever lærer forskelligt - og at de bør undervises forskelligt. Altså at undervisningen tilpasses eleverne - og ikke omvendt. Undervisningsdifferentiering ! Det kan teoretisk set give god mening - og jeg synes selv, at jeg har det med i undervisningen i en eller anden grad indenfor de givne rammer. En fælles gennemgang er en fælles gennemgang - men bagefter vil jeg kunne forklare et problem/emne for forskellige elever på forskellige måder.

Mine stillede opgaver er de samme til hele klassen - men mine forventninger og feedback til eleverne tager i vid udstrækning udgangspunkt i deres forskellige forudsætninger og styrker/svagheder.

Men når de skal lære om IT-sikkerhed, BOT-net og DOS-angreb, så kan jeg ikke bruge det til ret meget, om de er gode til musik, gymnastik eller er særligt "taktilt orienteret" i deres læringsstil eller særlige intelligens.

Forskellige elever skal (iflg. teksten) have mulighed for at lære noget forskelligt og på forskellige måder. Fint nok. Men de skal til den samme eksamen med en ond censor fra Fyn … det virker en smule usikkert, hvordan det vil falde ud.

AFEL = ansvar for egen læring. Et smukt princip, som dog også er blevet misbrugt hen ad vejen - så lærere kunne fralægge sig noget af ansvaret. Det er jeg imod !

"Man kan trække hesten hen til vandet - men man kan ikke tvinge den til at drikke det". Og det er vel OK - men jeg synes, at det er lærerens ansvar at "vise vejen hen til drikkevandet" !! Steen Larsen er citeret for "Ingen kan lære nogen noget" - jeg forstår det sådan, at eleven kun kan lære noget, hvis drivkraften/motivationen er til stede. Ellers ikke.

Analysemodellen af Illeris/Kolb til slut udbygger også tanken om, at (bevidst) differentiering forudsætter: lærerstyring. AFEL kan ikke gøre det !

Jeg går vældigt ind for projektpædagogikken, som også benyttes en del på handelsskolen. Men dog med en vis grad af lærerstyring i alle led - ikke mindst m.h.t. opfyldelse af div. krav: bekendtgørelse, pensum, kompetencer, eksamen o.s.v.

For mig at se er den bedste  måde at tilnærme sig differentiering i praksis med de givne rammer: variation i undervisningen. Ikke altid smaddernemt - men ret populært hos samtlige elever - også for at modvirke, at uv. bliver kedelig.