Didaktik 2.0 (kap.2) af Karsten Gynther m.fl.

Didaktisk design hos lærere OG elever !

Interessant perspektiv … elevernes vej til viden er oftest en helt anden, end den vi planlægger for dem !

Web 2.0 i skolesammenhæng handler om, at eleverne i praksis færdes på de nye medier på nettet: Wikipedia, blogs, hjemmesider, Facebook m.v. Faktisk alle mulige brugerdrevne kilder. Hvad så med kildekritikken …? Mange lærere henstiller vel til, at eleverne benytter "lærebogen" som den første kilde - men det gør eleverne bestemt ikke altid.

Det er formodentlig også lettere at copy/paste fra "fremmede" kilder end fra bogen eller ligefrem lærerens egne materialer … Eller finder de simpelthen noget, som er langt bedre ?

Læreren skal altså have dette for øje, når undervisningen planlægges og gennemføres (K1, K2 og K3).

Der citeres til Etienne Wenger i forbindelse med deltagelse og tingsliggørelse - det skal helst være en "fælles ting". Og tingen er både processen og produktet …

Bogens fig. 2.1 tydeliggør, hvor man gerne vil hen. Der scores bedst i forhold til deltagelse OG tingsliggørelse i forbindelse med medier/redskaber som Wikis, blogs, Google Docs o.s.v.

Faktisk mener Gynther & Co. nok, at produktet gerne må blive et miks af egenproduktion og diverse dele fundet på nettet … Den summative evaluering må så sætte tingene under en kraftigere lup og bedømme elevernes egentlige deltagelse og vidensniveau.

Mit personlige udgangspunkt her er imidlertid også mit kendskab til eleverne og deres forudsætninger. Det sker jo ikke så sjældent, at jeg modtager svar fra eleverne, som jeg er stensikker på, at de ikke selv fatter en bjælde af. Og det er altså ikke noget, jeg giver mange points for.

Til en eksamen en gang sagde en elev (i ramme alvor): "Jamen, jeg har da selv fundet det på nettet". Det var jo nærmest morsomt - men ikke befordrende for karakteren. Jeg tror simpelthen ikke på, at man kan klikke sig til ny viden. Lyt - læs - og prøv af selv.

Glimrende lille video (8 min) som forklarer og opsummerer 1. del af bogens pointer ganske fint. Der er også en sammenkædning til Bloom's (digitale) taksonomi:
https://www.dailymotion.com/video/x30wopf

Fin Powerpoint fra en slags seminar/kursus, hvor bl.a. Karsten Gynther selv var kursusleder:
https://docplayer.dk/844840-Didaktik-2-0-laeremiddelkultur-mellem-tradition-og-innovation-karsten-gynther-projektleder.html

About flipped classroom

Ideen er rigtig god - jeg er sikker på, at mange elever vil synes om video "on demand" fremfor at lytte til læreren ved tavlen. Men får de set videoen …?

Det er måske det samme problem som: får de læst teksten. Jo der er nok lidt flere som får set en video fremfor at læse en tekst !

Hele gennemgangen i den lille guide "Flipped classroom - kom godt i gang" af Henning Romme Lund er rigtig god. Man kan mærke, at han selv har succes med dette koncept.

For mit eget vedkommende har jeg jo prøvet noget lignende - men før "Web 2.0" … Allerede i 1999 lavede jeg min hjemmeside (www.noah2900.dk/hgweb) , hvor jeg lagde alle mine (egne) materialer op til eleverne, Det var modne kvinder de fleste af dem, som var single og med børn, som ofte havde fravær af den grund, Så kunne de følge med (online) alligevel. Hvis de havde Internet derhjemme … Det var før Blackboard, Fronter, Lectio o.s.v.

I dag er virkeligheden en anden. Man kan jo satse hele butikken på, at "klassetimerne" så bliver brugt til kreativt, reflekterende arbejde med holdkammeraterne med læreren som konsulent. Eller ser de bare alle sammen "Desperate housewives" eller spiller FIFA soccer HELE tiden. Og mister lærerens fantastiske oplæg ved tavlen ?

Og i mit stille sind tænker jeg: hvornår skal jeg producere alle de der engagerende videoer af 3-7 minutters varighed ? Det tager da en del tid - også selvom de så kan genbruges.

Det minder jo lidt om noget andet vi læste, hvor en matematiklærer havde fundet fantastiske videoer frem på YouTube, som forklarede matematikken på gode og kreative måder.

Men de popper jo ikke lige op af sig selv …

Digital teknologi og design i UV

Bogen "Digital teknologi og design i undervisningen" er udgivet i 2017 og skrevet af Sejer, Dindler og Smith - her er mine refleksioner efter at have læse kap. 2

Jeg bor i Gentofte kommune, som i nogle år har afholdt "masterclasses" for folkeskole/gymnasie-spirer omkring emner, som er "fremme på beatet". Heriblandt noget med IT … kodning, innovation, naturvidenskab m.m. Med en vis succes for de elever, som deltog ud af kommunens mange elever.

Sejer & Co. plæderer for, at de nye teknologier skal ind i skolen via de nye "digitale fabrikationsteknologier og konstruktions-kits" for at forberede eleverne til den fagre nye (digitale) verden. Vi har snuset til det på Knord, hvor jeg underviser, via noget analogt/digitalt "legetøj" fra bl.a. LEGO. Jeg har ikke selv erfaringer med det - men det jeg har opsnuset tyder på, at det mest har været et kreativt tidsfordriv for at please bekendtgørelsen for IT på B-niveau. Jeg tvivler på, at det har bibragt stor forståelse for den fremtidige udvikling af samfundet.

Der er naturligvis gode grunde til at eleverne skal have forståelse for, hvordan samfundet (og verden) fungerer rent digitalt. ALLE elever bør være klædt på i forhold til Office-programmer, søgning på nettet, kildekritik, beskyttelse af personlige oplysninger samt digital selvbetjening: det offentlige/E-boks, netbank, Skat o.s.v.

Men skal alle også have indsigt og færdigheder i algoritmer og kodning … ? Det er jeg ret uenig i - i hvert fald hvis det gøres generelt for alle elever.

Det har der været forslag om fra lamme politikere og kritik af fra flere sider af IT-verdenen.

• Skal man absolut kunne forstå og reparere sin bil selv, hvis man har en ?
• Eller er det vigtigste stadigvæk at lære at læse, skrive, regne og være social ? Et helt og godt menneske.

Jeg får det helt dårligt, når jeg læser de opstemte sider om implementeringen af digitaliseringen i skolen. Det er spild af tid ! Løbet er kørt - i dag er behovet nærmere, at politikerne tør tage de nødvendige beslutninger og "bremse" IT-giganterne inden de overtager verdensherredømmet med deres algoritmer, kunstig intelligens og … grådighed. Hvordan er Jeff Bezos blevet verdens rigeste mand ? De seneste dages omtale af Shoshana Zoboff's nye bog burde vække til omtanke. Forhåbentlig bliver den oversat til dansk :-)

Vi har bestemt brug for dygtige programmører - men de skal nok finde frem til skolebænken selv (f.eks. lokket af gode penge og man kan da bare reklamere lidt for det i folkeskolen). Først og fremmest skal de alle sammen lære at læse, skrive og regne. Det er forudsætningen for at træffe kvalificerede valg for fremtiden !

Illeris om læring

Jeg kan godt huske Knud Illeris fra min tid på lærerseminariet i 1977-81 på Holbæk Seminarium, som nu ikke findes mere. Nogle af pigerne på holdet var helt euforiske, når de diskuterede med vores pædagogiklærer om tingene. Nu har det pludselig fået nyt liv !

Illeris er min nye helt !

Han skriver jo meget detaljeret (uden at blive for højpandet) og benytter sine "signalord", som er hentet fra hverdagssproget. Et godt trick. Men lidt svært kan det være, så jeg fandt en fin video (igen) på YouTube med et fint interview med Illeris omkring læring:

https://www.youtube.com/watch?v=-yl3XY2Igtk (6:15 min)

Hans model (læringens tre dimensioner) som inddrager både omverdenen og de indre kræfter giver rigtig god mening. Der skal f.eks. en vis "drivkraft" til før man gider anstrenge sig for at lære noget nyt !

Se interviewet med ham - han er en rigtig hyggelig fyr !!

Portfolio og blog som redskab på DEP

Hvad har jeg lært ?

Jeg forholder mig her bl.a. til artiklen af Christina Højlund, Jeppe Egendal og Lene Mark, som vi skulle læse. De godt 20 sider er jo (som der også står i indledningen = abstract) mest en argumentering for at benytte denne metode på DEP. Hvorfor mener man, at det er en god idé …

En del af argumentationen er, at man har store forventninger til metoden. Og det grundlæggende er, at de studerende skal "reflektere" over deres kursus, læring o.s.v. Det er rigtig fint - og portfolio benyttes jo også også allerede i flere af grundfagene på handelsskolen, hvor jeg kommer fra. Det står i bekendtgørelsen, at det skal man.

Det gælder dog ikke i mit eget fag "Informationsteknologi" - på trods af det vil jeg gerne undersøge, om det kan lade sig gøre at benytte dette redskab: portfolio & blog.

På side 3 anføres visse ting fra erhvervsskolereformen fra 2015 - og punkt 3 blandt de fire "sigtelinjer" er: ændrede tilrettelæggelsesformer for undervisningen. Her kommer redskabet "portfolio & blog" ind i billedet.

De godt 20 sider formår at gøre noget enkelt til noget meget kompliceret. I min egen verden (handelsskolen hvor jeg har undervist i IT i 22 år) handler det mere om at gøre noget kompliceret til noget enkelt. Men sådan er de to verdener jo nok bare forskellige: den praktiske og den akademiske.

Det er småirriterende, når man støder på ord, man ikke forstår (selvom mange har læst mange bøger). Men det er naturligvis en del af det at lære noget nyt … Da jeg adskillige gange er stødt på udtrykket "stilladsering" og det med at "stilladsere" … så måske jeg jo undersøge det lidt nærmere. Og fandt bl.a. dette linkt på YouTube, hvor bl.a. russeren Vygotsky inddrages:

https://www.youtube.com/watch?v=GzuG5hKn16U (4:30 min)

Og et andet er også fint:

https://www.youtube.com/watch?v=16Bb8e4lc38 (4:20 min)

Som det anføres til sidst i de 20 sider, så er der udfordringer ved modellen … Har læreren tid til at læse og kommentere (reflekteret) hos de studerende/eleverne. Og gider "peer" folkene (de medstuderende/klassekammeraterne) at skrive (reflekterede) indlæg ?

På DEP har man åbenbart oplevet det som en slags akilleshæl (se de sidste sider i artiklen). Denne hæl er nok endnu større ude på skolerne, hvor eleverne har rigeligt at se til med deres egne lektier, afleveringer o.s.v.

DEP har også introduceret "forskellige blogs": en med det hele og en med noget udvalgt (så lærerne ikke er tvunget til at læse hele molevitten - for det har de ikke tid til). Til eksamen skal man selv udvælge max. 6 A4-sider (det står der et sted) eller blot én side (det sagde vores underviser).

I den bedste af alle verdener er det en fantastisk model: du har masser af tid til at reflektere over lærerens vise optræden og det du har læst. Men virkeligheden er en anden.

Den kan (måske) fungere på DEP, hvor studerende/elever er voksne mennesker, som er mere eller mindre frivillige deltagere i forløbet (og vi er jo "tvungent" ind i modellen, hvis vi vil bestå kurset). Med de unge tror jeg ikke meget på det i dagens Danmark, hvor de har deres egne skoleopgaver, ambitioner, indbyrdes konkurrence, fritidsjobs, fit-ness, fodbold, Netflix, frivilligt arbejde …. samt familie og venner at passe. Vores elever (Knord i Hillerød) har ofte fri fra skole kl. 15.40 ...

Artiklen fortæller ikke meget om, hvad JEG skal gøre i min skole-hverdag eller kommer med gode råd. Og lover heller ikke noget i den retning. Men det er jo det, jeg er interesseret i - kan jeg lave noget lignende …?

Da jeg havde kæmpet mig gennem artiklen, tænkte jeg: HVORFOR er det bedre at skrive sine refleksioner ned i en blog fremfor et Word-dokument ? JO, tænkte jeg så. Bloggen giver jo mulighed for, at såvel underviser som holdkammerater kommer med (reflekterede) indlæg, som kan højne læringen for alle. For alle læser alle de andres blog også … ?

Utopi. Og det er det også på DEP, hvor både undervisere og studerende har en travl hverdag. Men det er et fint og sjovt eksperiment i den utopiske verden. Jeg glæder mig til den bedste af alle verdener :-)

Jeg er ikke negativ overfor disse sager. Blot kritisk, som man jo skal være hele vejen !

Thinglink ... nu med didaktiske overvejelser

Efter bruger-oprettelse på www.thinglink.com fik jeg lavet et "interaktivt billede" til brug i undervisningen med Excel: peg på billedet fra et regneark og få en forklaring !

Klik på grafikken for at få en oversigt over nyttige "tutorials" (hvordan gør man dit og dat) til Thinglink på Youtube !!

LINK til min nye aktivitet:
https://www.thinglink.com/scene/1149318771563823105

• Mål: eleverne skal lære om regneark (opbygning, formler og diagram m.v.)
• Hvorfor: intuitivt for eleverne at få en forklaring på de enkelte elementer - på de enkelte dele kan der f.eks. linkes til websider med uddybende forklaring
• Hvad: regneark med brug af Microsoft Excel
• Hvormed: websitet Thinglink (gratis interaktivt værktøj som også kan arbejde med video og 360-billeder)
• Hvor: skolens læringsplatform Lectio eller min egen hjemmeside www.noah2900.dk  > IT-stuff
• Hvem: eleverne er unge på GF2 merkantil, som ikke nødvendigvis har arbejdet med Excel før
• Hvordan evalueres: f.eks. via en opgave, en Kahoot el.lign. som afprøver læringens begreber
• Hvor længe: 30 min. i alt

Med udgangspunkt i min nye helt Knud Illeris:
Begrundelse for aktiviteten:
Det indholdsmæssige giver sig selv - den nye/anderledes måde at få forklaret tingene på vil virke som drivkraft og vække motivation og nysgerrighed hos eleverne. Det er næsten helt sjovt :-)

Hvorfor vil aktiviteten kunne bruges i min undervisning ?
Læringsaktiviteten vil fint kunne benyttes på min arbejdsplads og i min egen IT-undervisning, idet den er rimelig nem at finde ud af. Eleverne skal blot have adgang til bærbar computer og Internet, hvilket er standard i mine IT-timer.

Læringsteoretisk problemstilling

Portfolio & blog

Efter at have læst de mange sider om "Portfolio som lærings- og evalueringsredskab", så fik jeg lyst til at afprøve det i min egen undervisning (grundfaget IT på EUX) - eller i hvert fald undersøge om det kan lade sig gøre.

Problemet ligger for mig at se i flere ting:

• Manglende tid til at lære eleverne at oprette, indrette og benytte portfolio & blog
• Manglende tid til at læse og kommentere elevernes blogindlæg
• Manglende motivation (måske) hos eleverne til at reflektere og skrive

Mine IT-hold har typisk 1+2+2 lektioner om ugen à 60 minutter. De har faget i 60-65 lektioner på GF2 og afslutter på C-niveau. Vi er temmelig pressede i forhold til pensum, så det kan synes svært at få tid til dette nye påfund.

Det kunne jeg godt tænke mig at få lidt respons/feedback på !

I alt det vi læser omkring e-didaktik er det jo gennemgående, at REFLEKTION er ønskeligt hos eleverne. Kan man på denne måde få dem til at reflektere: hvad har jeg lært og hvad kan jeg bruge det til ? Det kunne være fint for eleven - og brugbart for læreren, som skal evaluere formativt og summativt.

Digital dannelse (iflg. Tække & Paulsen)

Hvad tager jeg med mig ?

"Digital dannelse" - et stort, nødvendigt og svært emne !

Computere og Internet's indtog i skolen har medført meget nyt … på godt og ondt. Det er blevet lettere at få adgang til viden. Og lettere at præsentere sine ting og ideer på en ny og tiltalende måde.

Reflektionen er bare ikke lige så let tilgængelig … Og mange elever opfatter undervisningen som "on demand" - men sådan fungerer det jo sjældent i klasselokalet. Eleverne skal lære at være der, når bussen kører ! Ellers kommer de ikke med.

Ulemper er der en del af: underholdningen på nettet, afhængigheden af de sociale medier, gode muligheder for at snyde og kopiere uden den store refleksion eller forståelse.

Mange elever påstår, at de sagtens kan multitaske (men det kan de ikke) - mens andre godt er klar over, at det ikke går så godt, hvis man ikke fokuserer på opgaven. Flere forsøg har også påvist, at elever uden telefon og/eller computer i en periode, de faktisk lærte mere. Og de oplevede også undervisningen som mere nærværende og givende.

Bildung-traditionen og Immanuel Kant (1724-1804) taler om, at dannelse (altså ikke den digitale dannelse, thø-hø :-) er at udvide sin horisont til det videst mulige. Og at det er noget, vi gør sammen - også for fællesskabets skyld. For samfundets skyld ?

Den gamle græker Sokrates citeres for: "Det eneste jeg ved er at jeg ikke ved noget" … Det står endda på en af mine T-shirts :-) Omvendt så mener Steen Nepper Larsen (2012), at "det ikke er rart at blive mindet om, hvad man ikke kan og ikke ved." Men sådan er vores karaktersystem jo nærmest indrettet …

Man skal stræbe og reflektere for at komme videre og forstå sin omverden. Ellers kan man ikke forbedre og udvikle den eller sig selv.

Wolfgang Klafki (1927-2016) er i samme boldgade som Kant og taler om at eleverne skal lære at være reflekterende, medbestemmende og kritiske. Hvis de arbejder med "epokale" emner, så vil de (måske) bedre kunne se relevansen og blive engageret. Vi har imidlertid et stort problem med, at mange elever i dag ikke er specielt samfundsmæssigt eller globalt orienteret. Ved det netop afholdte "skolevalg" (se nærmere på www.skolevalg.dk) stemte de 61.000 elever fra 8.-10. klasse betydelig MINDRE grønt end ældre vælgere - på trods af at de dagen efter nedlagde undervisningen og demonstrerede for større indsats for klima og miljø. Ungdommen er meget splittet her …

New (digital) literacies

Disse teorier hæfter sig mere ved kompetencer og redskaber til at begå sig. Det handler om at kunne læse og skrive, forstå, analysere, diskutere, bearbejde, kommunikere og formidle. Men det gælder også selve brugen af de digitale platforme - altså en vis indsigt i den konkrete betjening af de nye værktøjer. Ellers synes jeg ikke, at New Literacies bringer noget nyt frem.

Kompetencer giver kun mening, hvis de sættes ind i en kontekst og konkretiseres. Derfor skyder mange test og eksaminer ved siden af, når man vil måle disse ting (Interview med Knud Illeris, 2013 - se link til Youtube).

Heldigvis er det ikke alle elever, der drømmer om en fremtid som blogger/influencer. Som producent af manipulerende fake news eller falsk reklame. Mange vil faktisk gerne undervise, ekspedere i en butik eller reparere mit toilet, hvis jeg har brug for det. Tak for det !

Web 2.0 giver f.eks. mulighed for nye former for forretning og medindflydelse - men også nye former for kommunikation på tværs af landegrænser (og sociale skel), hvor det er vigtig at "falde ind i tonen", hvis man vil deltage. Man må altså moderere sin adfærd og sin omgangstone !

Vores digitale tidsalder er som en elefant - og som undervisere må vi nok acceptere at spise den i mindre mundfulde for ikke at kløjs i det !! Og vi får aldrig spist helt op …