tirsdag den 19. marts 2019

Opgave: apps og transfer

OPGAVE: Identificer med din sidemakker 4 IT-værktøjer, som kan bruges til at skabe transfer i undervisningen - og hvordan !

Også her arbejdede jeg sammen med Hamid. Og vi fandt følgende apps m.v. på den gratis hjemmeside "Apps til opgaven" > www.appstilopgaven.dk

Information
  • Adobe Reader (pdf'er)
  • YouTube
  • Powerpoint
  • Kahoot

Interaktion
  • Google drive
  • Dropbox
  • Kahoot
  • Padlet

Simulation/konstruktion
  • Spil-lignende programmer
  • Quizlet
  • Kahoot
  • Testmoz
  • Flipquiz

Refleksion
  • Blogger
  • PBWorks

Mere nåede vi ikke, før vi blev afbrudt af underviseren :-)

Opgave ang. transfer

Hvad forstår vi ved transfer ?

Arbejdede her sammen med HAMID, som bl.a. underviser i kemi/fysik på uddannelsen af procesoperatører.

Overføre kognitiv viden til brugbar anvendelse i praksis. Der skal være plads til at fejle og lære af sine fejl. Det kræver god tid at mestre de nye færdigheder.

Viden > Afprøvning i praksis > Rutine > Mestring (kompetence)

Konkret eks. på en transfer: Titrering:
  1. viden - evaluering af eleverne modtaget viden
  2. praktiske udførelse første gang under lærerens vejledning
  3. praktiske udførelse selvstændigt
  4. evaluering af elevernes praktiske udførelse via refraktions spørgsmål
  5. en praktiske opgave, hvor eleverne skal kunne fortælle om viden bag opgaven, udføre opgaven praktisk og finde også evt. fejl og mangler


mandag den 18. marts 2019

Læring der rykker (forskningsrapport)

Resumé og konklusion

Denne rapport fra "Uddannelseslaboratoriet" (2015) på 63 sider blev nedprioriteret af mig p.g.a. tidspresset med at læse en masse … Jeg har således læst resumé'et i starten af rapporten samt konklusionen (kap. 8) og vil her komme med mine egne betragtninger og noter i den forbindelse.

Rapporten fokuserer på nogle udvalgte skole-eksperimenter og analyserer ud fra nedenstående fire vigtige faktorer, hvad der skaber motivation og læring hos de unge.


Mestring, læring og progression
Både aktivitetsdrevne og opgavefokuserede undervisningsformer omtales af både elever og lærere som gode i forhold til motivation og progression i læringen. Logbog/Blog virker fremmende for elevernes refleksion over egen læreproces og personlige læringsmål. Som jeg har omtalt tidligere, så er dette redskab ressourcekrævende for både elever og lærere (tænke, skrive, læse og kommentere) - og mange elever vil føle det som en barriere, at de skriver personlige tanker ned på en "åben" blog.

Såkaldte "talent-spor" øger naturligvis motivationen hos de deltagende eleverne - men jeg har nu ikke fornemmelse af, at de andre elever føler sig "dårligere" eller "på B-holdet" af den grund. Ikke på Knord Hillerød i hvert fald.

Relevans, anvendelse og formål
Eleverne oplever en høj grad af relevans på erhvervsuddannelserne - måske i højere grad indenfor div. håndværk end på handelsskolen (merkantil). Her kan mange elever opleve en vis afstand til erhvervet - som for mange også er et noget diffust mål ude på den anden side af skolen.

Innovationsklasser skaber en høj motivation, fælles refleksion og en masse learning by doing (kvalificeret praksisnær læring).

Socialt klima, relationer og tilhørsforhold
Læreren er med til at skabe kulturen på stedet. Det sociale liv er utrolig vigtigt for de unge - og ofte tager de personlige/sociale grupperinger udspring i det faglige arbejde. Det påstås, at eleverne gerne ser, at læreren laver grupperne i klassen … det har jeg vist aldrig oplevet :-)

Team-organisering af eleverne øger læringen i modsætning til at de arbejder alene. Godt gruppearbejde skal dog også trænes - det kommer ikke af sig selv !

Indflydelse, autonomi og medskabelse
Rapporten peger på, at disse områder er dem, der er mindst fokus på i skole-eksperimenterne. De fleste elever er ikke specielt engagerede i større beslutninger - men de vil gerne opleve, at de bliver hørt og taget alvorligt - at lærerne tager elevernes evalueringer og respons alvorligt og evt. ændrer på deres undervisning i den forbindelse. Men en egentlig lærerstyring har de fleste ikke noget imod - læreren ved jo nok bedst, hvad de skal lære :-)

Tværgående dilemmaer
Det er kontinuerlig proces at være opmærksom på nedenstående:
  • Lærerstyring vs. elevstyring
  • Erhvervsretning vs. refleksion
  • Mellem læringsmål og styring
Fokus på læringskultur
Det er overordnet noget af det vigtigste for at skabe motivation og læring, at skolen bevidst arbejder aktivt med alle fire vigtige faktorer i én eller anden grad. Skaber sammenhæng i mellem dem. Vil man eksperimentere med nye læringskoncepter, så skal det have god tid ! Team-samarbejde blandt lærerne er også vigtigt.

Sidst med ikke mindst er det vigtigt at inddrage eleverne i udviklingen, give dem medansvar og indflydelse og lytte til deres input. Det skaber motivation og ejerskab til deres egen uddannelse.

lørdag den 16. marts 2019

Transfer mellem uddannelse og arbejde

Udgivet af Nationalt Center for Kompetenceudvikling (2009)

Overskriften er jo god nok - men udgiveren til denne "forskningsoversigt" skræmmer lidt: nu bli'r det langhåret og uforståeligt i praksis. Når jeg hører/læser udtrykkene "kompetencer", "fremadrettet" og "på den lange bane" så lukker hovedparten af min hjerne ned. Men det må jeg vel arbejde lidt med.

NCK's "oversigt" retter sig primært til undervisning af voksne elever, som f.eks. skal videreuddannes - hvilket er et stort "issue" i dagens samfund ! Men en del af guldkornene kan heldigvis også overføres til de unge. Jeg laver en slags transfer :-) og vil i det følgende fokusere på det, som jeg selv kan bruge til noget i undervisningen af de unge på EUX merkantil.

Der gøres straks opmærksom på dobbeltheden, som jeg finder utrolig vigtig og har forsøgt at visualisere her:


Ovenstående "model" er naturligvis især relevant i forhold til voksne elever, men også med de unge bør man trække den højre del ind i undervisningen, så vidt det overhovedet er muligt ! Det giver relevans (og motivation), og så er det simpelthen lettere at skabe transfer. Hvis min elev skal lære noget, som efterfølgende kan bruges med fordel i fritidsjobbet i Rema1000 eller træningen med miniputter, så er motivationen sandsynligvis vakt.

Det lægger naturligvis op til en øget differentiering, som har ringe kår i forhold til skolernes pølsefabrik-kultur og struktur. På trods af alle gode hensigter …

Det viser sig, at transfer øges når eleven ligefrem kan se et "behov" for at lære det nye i forhold til jobbet. Det bli'r så lidt svært på erhvervsskolen, hvor utallige elever har et meget diffust forhold til, hvad de vil bagefter … Det er imidlertid vigtigt at have sat sig et mål … også i forbindelse med transfer og træning af denne.

Det er utrolig svært at opfylde en persons behov, hvis personen selv ikke aner eller kan se, hvad behovet er. Der kan naturligvis indgå noget vejledning her - men det bliver en anelse kunstigt, når behovet ikke er opstået naturligt.

"Læring er forbundet med konteksten" (siger visse teorier) - så hvad kan læring ellers bruges til ? En masse !! Bare se på hvor mange tidligere soldater, der skaber sig en ny givtig karriere i det private erhvervsliv (helt uden at være bevæbnet) … Transfer giver plus på bundlinjen - så alle har en interesse i det her.

Man skal "mestre stoffet" før det kan anvendes i praksis - man skal altså ikke bare ha' prøvet det en enkelt gang eller to (snuset til det). Man taler ligefrem om "overlearning" - hvilket tidsmæssigt er et problem i MIN hverdag på handelsskolen ! Vi skøjter både gennem eksamensemner og "learning for life"-emner.

Det giver størst transfer, hvis man "træner transfer" løbende i undervisningen fremfor at gemme det til sidst. Der skelnes (glidende) mellem nær og fjern transfer. Underviserens rolle og troværdighed er også vigtig !




IKT og transfer (Magasiner fra Metropol)

This is all I ask

Egentlig titlen på en udgivelse af bassisten NHØP (Niels Henning Ørsted Pedersen), som siden 2005 desværre ikke er blandt os mere. Men det er vel også håbet for alle os undervisere … at eleverne kan overføre det vi lærer dem til det virkelige liv og bruge det på nye områder. Det er det eneste vi be'r om :-)

"Ka' du den - eller ka' du den ikke ?" var et af NHØP's spørgsmål til sine kolleger. Og det man øver sig i, det bli'r man god til !! Og NHØP havde øvet sig - og en form for talent havde han jo nok også. Men det er netop det, vi skal gi' videre til vores elever: find ud af hvad du er god til og har lyst til - og så skal du øve dig. Det kommer s'qu ikke gratis af sig selv.

NHØP kunne overføre sin "ting" fra børnesange til radioens pigekor og nordisk folkemusik til hardcore bebop jazz og videre til klassisk musik o.m.a. Når først håndværket sidder der, så kan det bruges til mange ting ! Det handler om den indre drivkraft og learning by doing and doing and doing.

Få af mine elever mestrer dette stunt … langt de fleste siger "Jamen det har vi jo prøvet" Okey, men hvor mange gange har du prøvet ? Er du blevet bedre til det ? Hvor mange tusind gange tror du Messi har øvet skud på mål under træningen …?

 
Det er vigtigt for eleverne at opleve sammenhæng mellem skole og praktik. Og det er skolens ansvar at sørge for at det sker. Det kan bl.a. ske ved anvendelse af IT (IKT) som transfer-medierende (bærende) redskab. Men hvordan …?

Som det omtales i materialet ("Magasinet IKT & transfer i EUD" nr. 1+2, 2016 fra PH Metropol - et forskningsprojekt om samme), så eksisterer der flere forskellige men vi kan som lærere ikke selv vælge den læringsplatform, som bruges. På Knord benyttes p.t. Lectio, som jeg synes er udmærket som læringsplatform for både elever og lærere (og administration f.eks. i forhold til karakterer og fravær m.v.).

På Niels Brock brugte vi Fronter, som yderligere kunne lave selv-rettende tests med efterfølgende statistik - det kan Lectio ikke. Man kan finde disse ting (gratis) på nettet, men det er ikke lige så smidigt og integreret i det øvrige LMS.

Jeg har også (tidligere) været igennem implementeringen af Blackboard og Elevplan - begge temmelig teknokratiske og ikke specielt gode i pædagogisk sammenhæng.

I det globaliserede videnssamfund er det vigtigt, at der er deltagelse i praksisfællesskaber, som skaber sammenhæng mellem skole, praktik og egen hverdag.  - og dette er ikke så meget afgrænset af tid. Det er en fortløbende proces !

Livslang læring - never ending story :-)


Praktikvirksomhederne efterlyser viden om, hvad der undervises i på skolerne. Og skolerne efterlyser lidt mindre fokus på konservativ tænkning hos virksomhederne … Det synes svært at "pushe" pædagogisk nytænkning videre fra skolen til virksomheden !

For os lærere gælder det i forhold til tranfer om at udvælge det rette indhold, de rette aktiviteter og tilrettelægge (stilladsere) læringen. Som det altid har været.

Det er en gennemgående opfattelse (i materialet), at teoretikernes definition af transfer er utrolig forskellig og mangeartet. Og jeg fik egentlig heller ikke meget brugbart ud af at læse disse sider.

søndag den 10. marts 2019

Kurt & kubikknægtene

Et feltstudie omkring video og QR-koder

Da det er et officielt udviklingsprojekt (ELYK, 2012), så skal der jo "dokumenteres" … og det skal jeg da lige love for, at der bliver. Der skal nogle definitioner på plads og henvisning til div. skriftkloge teoretikere. Så har man ligesom sin ryg fri :-)

I projektet defineres "mobillæring" som "at eleverne er mobile" fremfor de forskellige redskaber (som blot følger med rundt). Mobillæring skulle gøre eleverne mere engagerede og aktive samt øge deres samarbejde. Der er god mulighed for differentiering og brug af flere læringsstile/intelligenser: tekst, billeder, video, lyd, lys, kropslighed (foran kameraet) m.fl. Der er flere tilgange til ny viden - og information omsættes til forankret viden (social konstruktivisme).

Eleverne vil gerne lære af andre elevers produkter (f.eks. video) - men de fleste vil helst lære af "en voksen", som opfattes som en faglig autoritet. Eleverne har således stor nytte af videosekvenserne, som er lavet af forskere og eksperter - altså ikke "kun" af deres daglige faglærer ! Det er således selve arbejdsmiljøkonsulenten, som gennemgående optræder på videoerne - og disse skal så danne "inspiration" for videoerne, som eleverne selv skal producere efterfølgende.



Selve afprøvningen i praksis forløber med blandet succes, synes jeg. Jeg hæfter mig især ved, at over halvdelen af eleverne bliver "tilskuere" til at par fra gruppen, som laver det tunge arbejde. Og som vi har lært: "Den der arbejder mest, lærer mest" :-)

Det er en god erfaring, at man ikke behøver at være nervøs for "tekniske problemer" med de forskellige "hverdagsteknologier" (f.eks. på vores smartphone) - man kan sagtens lægge det ud til elevgruppen at løse disse problemer selv ! Sammensætningen af grupperne kan her med fordel foregå, så elevernes kompetencer bedst muligt supplerer hinanden. Så den kollaborative læring maksimeres.

Jeg kunne godt forestille mig at afprøve noget lignende med mine GF2-hold ! Men jeg vil også have den fordom i baghovedet, at nogle elever (måske) lærer en masse ved det - og nogle andre elever lærer ikke så meget (eller ingenting).

mandag den 4. marts 2019

Vinkler på erhvervspædagogikken (redigeret af Jette Larsen)

Differentiering, lærerstyring, læringsstile m.v.

En vældig rutschetur lige fra programmeret undervisning (meget lærerstyret) til næsten laissez-faire (meget elev-styret), hvor det meste er gangbart … Jeg vil uddrage nogle ting, som jeg synes, at jeg selv kan identificere mig med i min dagligdag som lærer på en handelsskole, hvor mit primære fag er IT.

Læring er for mig: sammen med andre at tilegne sig forskellige ting, som er nødvendige for én i fremtiden - for at kunne fungere positivt og udvikle sig som individ og arbejdskraft i det omgivende samfund.

Teksten giver forskellige vinkler på, at elever lærer forskelligt - og at de bør undervises forskelligt. Altså at undervisningen tilpasses eleverne - og ikke omvendt. Undervisningsdifferentiering ! Det kan teoretisk set give god mening - og jeg synes selv, at jeg har det med i undervisningen i en eller anden grad indenfor de givne rammer. En fælles gennemgang er en fælles gennemgang - men bagefter vil jeg kunne forklare et problem/emne for forskellige elever på forskellige måder.

Mine stillede opgaver er de samme til hele klassen - men mine forventninger og feedback til eleverne tager i vid udstrækning udgangspunkt i deres forskellige forudsætninger og styrker/svagheder.

Men når de skal lære om IT-sikkerhed, BOT-net og DOS-angreb, så kan jeg ikke bruge det til ret meget, om de er gode til musik, gymnastik eller er særligt "taktilt orienteret" i deres læringsstil eller særlige intelligens.

Forskellige elever skal (iflg. teksten) have mulighed for at lære noget forskelligt og på forskellige måder. Fint nok. Men de skal til den samme eksamen med en ond censor fra Fyn … det virker en smule usikkert, hvordan det vil falde ud.

AFEL = ansvar for egen læring. Et smukt princip, som dog også er blevet misbrugt hen ad vejen - så lærere kunne fralægge sig noget af ansvaret. Det er jeg imod !

"Man kan trække hesten hen til vandet - men man kan ikke tvinge den til at drikke det". Og det er vel OK - men jeg synes, at det er lærerens ansvar at "vise vejen hen til drikkevandet" !! Steen Larsen er citeret for "Ingen kan lære nogen noget" - jeg forstår det sådan, at eleven kun kan lære noget, hvis drivkraften/motivationen er til stede. Ellers ikke.

Analysemodellen af Illeris/Kolb til slut udbygger også tanken om, at (bevidst) differentiering forudsætter: lærerstyring. AFEL kan ikke gøre det !

Jeg går vældigt ind for projektpædagogikken, som også benyttes en del på handelsskolen. Men dog med en vis grad af lærerstyring i alle led - ikke mindst m.h.t. opfyldelse af div. krav: bekendtgørelse, pensum, kompetencer, eksamen o.s.v.

For mig at se er den bedste  måde at tilnærme sig differentiering i praksis med de givne rammer: variation i undervisningen. Ikke altid smaddernemt - men ret populært hos samtlige elever - også for at modvirke, at uv. bliver kedelig.

søndag den 24. februar 2019

Didaktik 2.0 (kap.2) af Karsten Gynther m.fl.

Didaktisk design hos lærere OG elever !

Interessant perspektiv … elevernes vej til viden er oftest en helt anden, end den vi planlægger for dem !

Web 2.0 i skolesammenhæng handler om, at eleverne i praksis færdes på de nye medier på nettet: Wikipedia, blogs, hjemmesider, Facebook m.v. Faktisk alle mulige brugerdrevne kilder. Hvad så med kildekritikken …? Mange lærere henstiller vel til, at eleverne benytter "lærebogen" som den første kilde - men det gør eleverne bestemt ikke altid.

Det er formodentlig også lettere at copy/paste fra "fremmede" kilder end fra bogen eller ligefrem lærerens egne materialer … Eller finder de simpelthen noget, som er langt bedre ?

Læreren skal altså have dette for øje, når undervisningen planlægges og gennemføres (K1, K2 og K3).

Der citeres til Etienne Wenger i forbindelse med deltagelse og tingsliggørelse - det skal helst være en "fælles ting". Og tingen er både processen og produktet …

Bogens fig. 2.1 tydeliggør, hvor man gerne vil hen. Der scores bedst i forhold til deltagelse OG tingsliggørelse i forbindelse med medier/redskaber som Wikis, blogs, Google Docs o.s.v.

Faktisk mener Gynther & Co. nok, at produktet gerne må blive et miks af egenproduktion og diverse dele fundet på nettet … Den summative evaluering må så sætte tingene under en kraftigere lup og bedømme elevernes egentlige deltagelse og vidensniveau.

Mit personlige udgangspunkt her er imidlertid også mit kendskab til eleverne og deres forudsætninger. Det sker jo ikke så sjældent, at jeg modtager svar fra eleverne, som jeg er stensikker på, at de ikke selv fatter en bjælde af. Og det er altså ikke noget, jeg giver mange points for.

Til en eksamen en gang sagde en elev (i ramme alvor): "Jamen, jeg har da selv fundet det på nettet". Det var jo nærmest morsomt - men ikke befordrende for karakteren. Jeg tror simpelthen ikke på, at man kan klikke sig til ny viden. Lyt - læs - og prøv af selv.



Glimrende lille video (8 min) som forklarer og opsummerer 1. del af bogens pointer ganske fint. Der er også en sammenkædning til Bloom's (digitale) taksonomi:
https://www.dailymotion.com/video/x30wopf

Fin Powerpoint fra en slags seminar/kursus, hvor bl.a. Karsten Gynther selv var kursusleder:
https://docplayer.dk/844840-Didaktik-2-0-laeremiddelkultur-mellem-tradition-og-innovation-karsten-gynther-projektleder.html

søndag den 17. februar 2019

About flipped classroom

Ideen er rigtig god - jeg er sikker på, at mange elever vil synes om video "on demand" fremfor at lytte til læreren ved tavlen. Men får de set videoen …?

Det er måske det samme problem som: får de læst teksten. Jo der er nok lidt flere som får set en video fremfor at læse en tekst !

Hele gennemgangen i den lille guide "Flipped classroom - kom godt i gang" af Henning Romme Lund er rigtig god. Man kan mærke, at han selv har succes med dette koncept.

For mit eget vedkommende har jeg jo prøvet noget lignende - men før "Web 2.0" … Allerede i 1999 lavede jeg min hjemmeside (www.noah2900.dk/hgweb) , hvor jeg lagde alle mine (egne) materialer op til eleverne, Det var modne kvinder de fleste af dem, som var single og med børn, som ofte havde fravær af den grund, Så kunne de følge med (online) alligevel. Hvis de havde Internet derhjemme … Det var før Blackboard, Fronter, Lectio o.s.v.

I dag er virkeligheden en anden. Man kan jo satse hele butikken på, at "klassetimerne" så bliver brugt til kreativt, reflekterende arbejde med holdkammeraterne med læreren som konsulent. Eller ser de bare alle sammen "Desperate housewives" eller spiller FIFA soccer HELE tiden. Og mister lærerens fantastiske oplæg ved tavlen ?

Og i mit stille sind tænker jeg: hvornår skal jeg producere alle de der engagerende videoer af 3-7 minutters varighed ? Det tager da en del tid - også selvom de så kan genbruges.

Det minder jo lidt om noget andet vi læste, hvor en matematiklærer havde fundet fantastiske videoer frem på YouTube, som forklarede matematikken på gode og kreative måder.

Men de popper jo ikke lige op af sig selv …

Digital teknologi og design i UV

Bogen "Digital teknologi og design i undervisningen" er udgivet i 2017 og skrevet af Sejer, Dindler og Smith - her er mine refleksioner efter at have læse kap. 2

Jeg bor i Gentofte kommune, som i nogle år har afholdt "masterclasses" for folkeskole/gymnasie-spirer omkring emner, som er "fremme på beatet". Heriblandt noget med IT … kodning, innovation, naturvidenskab m.m. Med en vis succes for de elever, som deltog ud af kommunens mange elever.

Sejer & Co. plæderer for, at de nye teknologier skal ind i skolen via de nye "digitale fabrikationsteknologier og konstruktions-kits" for at forberede eleverne til den fagre nye (digitale) verden. Vi har snuset til det på Knord, hvor jeg underviser, via noget analogt/digitalt "legetøj" fra bl.a. LEGO. Jeg har ikke selv erfaringer med det - men det jeg har opsnuset tyder på, at det mest har været et kreativt tidsfordriv for at please bekendtgørelsen for IT på B-niveau. Jeg tvivler på, at det har bibragt stor forståelse for den fremtidige udvikling af samfundet.

Der er naturligvis gode grunde til at eleverne skal have forståelse for, hvordan samfundet (og verden) fungerer rent digitalt. ALLE elever bør være klædt på i forhold til Office-programmer, søgning på nettet, kildekritik, beskyttelse af personlige oplysninger samt digital selvbetjening: det offentlige/E-boks, netbank, Skat o.s.v.

Men skal alle også have indsigt og færdigheder i algoritmer og kodning … ? Det er jeg ret uenig i - i hvert fald hvis det gøres generelt for alle elever.

Det har der været forslag om fra lamme politikere og kritik af fra flere sider af IT-verdenen.
  • Skal man absolut kunne forstå og reparere sin bil selv, hvis man har en ?
  • Eller er det vigtigste stadigvæk at lære at læse, skrive, regne og være social ? Et helt og godt menneske.
Jeg får det helt dårligt, når jeg læser de opstemte sider om implementeringen af digitaliseringen i skolen. Det er spild af tid ! Løbet er kørt - i dag er behovet nærmere, at politikerne tør tage de nødvendige beslutninger og "bremse" IT-giganterne inden de overtager verdensherredømmet med deres algoritmer, kunstig intelligens og … grådighed. Hvordan er Jeff Bezos blevet verdens rigeste mand ? De seneste dages omtale af Shoshana Zoboff's nye bog burde vække til omtanke. Forhåbentlig bliver den oversat til dansk :-)

Vi har bestemt brug for dygtige programmører - men de skal nok finde frem til skolebænken selv (f.eks. lokket af gode penge og man kan da bare reklamere lidt for det i folkeskolen). Først og fremmest skal de alle sammen lære at læse, skrive og regne. Det er forudsætningen for at træffe kvalificerede valg for fremtiden !


fredag den 15. februar 2019

Illeris om læring

Jeg kan godt huske Knud Illeris fra min tid på lærerseminariet i 1977-81 på Holbæk Seminarium, som nu ikke findes mere. Nogle af pigerne på holdet var helt euforiske, når de diskuterede med vores pædagogiklærer om tingene. Nu har det pludselig fået nyt liv !

Illeris er min nye helt !

Han skriver jo meget detaljeret (uden at blive for højpandet) og benytter sine "signalord", som er hentet fra hverdagssproget. Et godt trick. Men lidt svært kan det være, så jeg fandt en fin video (igen) på YouTube med et fint interview med Illeris omkring læring:

https://www.youtube.com/watch?v=-yl3XY2Igtk (6:15 min)

Hans model (læringens tre dimensioner) som inddrager både omverdenen og de indre kræfter giver rigtig god mening. Der skal f.eks. en vis "drivkraft" til før man gider anstrenge sig for at lære noget nyt !



Se interviewet med ham - han er en rigtig hyggelig fyr !!

Portfolio og blog som redskab på DEP

Hvad har jeg lært ?

Jeg forholder mig her bl.a. til artiklen af Christina Højlund, Jeppe Egendal og Lene Mark, som vi skulle læse. De godt 20 sider er jo (som der også står i indledningen = abstract) mest en argumentering for at benytte denne metode på DEP. Hvorfor mener man, at det er en god idé …

En del af argumentationen er, at man har store forventninger til metoden. Og det grundlæggende er, at de studerende skal "reflektere" over deres kursus, læring o.s.v. Det er rigtig fint - og portfolio benyttes jo også også allerede i flere af grundfagene på handelsskolen, hvor jeg kommer fra. Det står i bekendtgørelsen, at det skal man.

Det gælder dog ikke i mit eget fag "Informationsteknologi" - på trods af det vil jeg gerne undersøge, om det kan lade sig gøre at benytte dette redskab: portfolio & blog.

På side 3 anføres visse ting fra erhvervsskolereformen fra 2015 - og punkt 3 blandt de fire "sigtelinjer" er: ændrede tilrettelæggelsesformer for undervisningen. Her kommer redskabet "portfolio & blog" ind i billedet.

De godt 20 sider formår at gøre noget enkelt til noget meget kompliceret. I min egen verden (handelsskolen hvor jeg har undervist i IT i 22 år) handler det mere om at gøre noget kompliceret til noget enkelt. Men sådan er de to verdener jo nok bare forskellige: den praktiske og den akademiske.

Det er småirriterende, når man støder på ord, man ikke forstår (selvom mange har læst mange bøger). Men det er naturligvis en del af det at lære noget nyt … Da jeg adskillige gange er stødt på udtrykket "stilladsering" og det med at "stilladsere" … så måske jeg jo undersøge det lidt nærmere. Og fandt bl.a. dette linkt på YouTube, hvor bl.a. russeren Vygotsky inddrages:

https://www.youtube.com/watch?v=GzuG5hKn16U (4:30 min)

Og et andet er også fint:

https://www.youtube.com/watch?v=16Bb8e4lc38 (4:20 min)

Som det anføres til sidst i de 20 sider, så er der udfordringer ved modellen … Har læreren tid til at læse og kommentere (reflekteret) hos de studerende/eleverne. Og gider "peer" folkene (de medstuderende/klassekammeraterne) at skrive (reflekterede) indlæg ?

På DEP har man åbenbart oplevet det som en slags akilleshæl (se de sidste sider i artiklen). Denne hæl er nok endnu større ude på skolerne, hvor eleverne har rigeligt at se til med deres egne lektier, afleveringer o.s.v.

DEP har også introduceret "forskellige blogs": en med det hele og en med noget udvalgt (så lærerne ikke er tvunget til at læse hele molevitten - for det har de ikke tid til). Til eksamen skal man selv udvælge max. 6 A4-sider (det står der et sted) eller blot én side (det sagde vores underviser).

I den bedste af alle verdener er det en fantastisk model: du har masser af tid til at reflektere over lærerens vise optræden og det du har læst. Men virkeligheden er en anden.

Den kan (måske) fungere på DEP, hvor studerende/elever er voksne mennesker, som er mere eller mindre frivillige deltagere i forløbet (og vi er jo "tvungent" ind i modellen, hvis vi vil bestå kurset). Med de unge tror jeg ikke meget på det i dagens Danmark, hvor de har deres egne skoleopgaver, ambitioner, indbyrdes konkurrence, fritidsjobs, fit-ness, fodbold, Netflix, frivilligt arbejde …. samt familie og venner at passe. Vores elever (Knord i Hillerød) har ofte fri fra skole kl. 15.40 ...

Artiklen fortæller ikke meget om, hvad JEG skal gøre i min skole-hverdag eller kommer med gode råd. Og lover heller ikke noget i den retning. Men det er jo det, jeg er interesseret i - kan jeg lave noget lignende …?

Da jeg havde kæmpet mig gennem artiklen, tænkte jeg: HVORFOR er det bedre at skrive sine refleksioner ned i en blog fremfor et Word-dokument ? JO, tænkte jeg så. Bloggen giver jo mulighed for, at såvel underviser som holdkammerater kommer med (reflekterede) indlæg, som kan højne læringen for alle. For alle læser alle de andres blog også … ?

Utopi. Og det er det også på DEP, hvor både undervisere og studerende har en travl hverdag. Men det er et fint og sjovt eksperiment i den utopiske verden. Jeg glæder mig til den bedste af alle verdener :-)

Jeg er ikke negativ overfor disse sager. Blot kritisk, som man jo skal være hele vejen !

tirsdag den 5. februar 2019

Thinglink ... nu med didaktiske overvejelser

Efter bruger-oprettelse på www.thinglink.com fik jeg lavet et "interaktivt billede" til brug i undervisningen med Excel: peg på billedet fra et regneark og få en forklaring !

Klik på grafikken for at få en oversigt over nyttige "tutorials" (hvordan gør man dit og dat) til Thinglink på Youtube !!

https://www.thinglink.com/tutorial/Premium%20teacher%20features

LINK til min nye aktivitet:
https://www.thinglink.com/scene/1149318771563823105
  • Mål: eleverne skal lære om regneark (opbygning, formler og diagram m.v.)
  • Hvorfor: intuitivt for eleverne at få en forklaring på de enkelte elementer - på de enkelte dele kan der f.eks. linkes til websider med uddybende forklaring
  • Hvad: regneark med brug af Microsoft Excel
  • Hvormed: websitet Thinglink (gratis interaktivt værktøj som også kan arbejde med video og 360-billeder)
  • Hvor: skolens læringsplatform Lectio eller min egen hjemmeside www.noah2900.dk  > IT-stuff
  • Hvem: eleverne er unge på GF2 merkantil, som ikke nødvendigvis har arbejdet med Excel før
  • Hvordan evalueres: f.eks. via en opgave, en Kahoot el.lign. som afprøver læringens begreber
  • Hvor længe: 30 min. i alt
Med udgangspunkt i min nye helt Knud Illeris:
Begrundelse for aktiviteten:
Det indholdsmæssige giver sig selv - den nye/anderledes måde at få forklaret tingene på vil virke som drivkraft og vække motivation og nysgerrighed hos eleverne. Det er næsten helt sjovt :-)

Hvorfor vil aktiviteten kunne bruges i min undervisning ?
Læringsaktiviteten vil fint kunne benyttes på min arbejdsplads og i min egen IT-undervisning, idet den er rimelig nem at finde ud af. Eleverne skal blot have adgang til bærbar computer og Internet, hvilket er standard i mine IT-timer.

mandag den 4. februar 2019

Læringsteoretisk problemstilling

Portfolio & blog

Efter at have læst de mange sider om "Portfolio som lærings- og evalueringsredskab", så fik jeg lyst til at afprøve det i min egen undervisning (grundfaget IT på EUX) - eller i hvert fald undersøge om det kan lade sig gøre.

Problemet ligger for mig at se i flere ting:
  • Manglende tid til at lære eleverne at oprette, indrette og benytte portfolio & blog
  • Manglende tid til at læse og kommentere elevernes blogindlæg
  • Manglende motivation (måske) hos eleverne til at reflektere og skrive
Mine IT-hold har typisk 1+2+2 lektioner om ugen à 60 minutter. De har faget i 60-65 lektioner på GF2 og afslutter på C-niveau. Vi er temmelig pressede i forhold til pensum, så det kan synes svært at få tid til dette nye påfund.

Det kunne jeg godt tænke mig at få lidt respons/feedback på !

I alt det vi læser omkring e-didaktik er det jo gennemgående, at REFLEKTION er ønskeligt hos eleverne. Kan man på denne måde få dem til at reflektere: hvad har jeg lært og hvad kan jeg bruge det til ? Det kunne være fint for eleven - og brugbart for læreren, som skal evaluere formativt og summativt.

søndag den 3. februar 2019

Digital dannelse (iflg. Tække & Paulsen)

Hvad tager jeg med mig ?

"Digital dannelse" - et stort, nødvendigt og svært emne !

Computere og Internet's indtog i skolen har medført meget nyt … på godt og ondt. Det er blevet lettere at få adgang til viden. Og lettere at præsentere sine ting og ideer på en ny og tiltalende måde.

Reflektionen er bare ikke lige så let tilgængelig … Og mange elever opfatter undervisningen som "on demand" - men sådan fungerer det jo sjældent i klasselokalet. Eleverne skal lære at være der, når bussen kører ! Ellers kommer de ikke med.

Ulemper er der en del af: underholdningen på nettet, afhængigheden af de sociale medier, gode muligheder for at snyde og kopiere uden den store refleksion eller forståelse.

Mange elever påstår, at de sagtens kan multitaske (men det kan de ikke) - mens andre godt er klar over, at det ikke går så godt, hvis man ikke fokuserer på opgaven. Flere forsøg har også påvist, at elever uden telefon og/eller computer i en periode, de faktisk lærte mere. Og de oplevede også undervisningen som mere nærværende og givende.

Bildung-traditionen og Immanuel Kant (1724-1804) taler om, at dannelse (altså ikke den digitale dannelse, thø-hø :-) er at udvide sin horisont til det videst mulige. Og at det er noget, vi gør sammen - også for fællesskabets skyld. For samfundets skyld ?

Den gamle græker Sokrates citeres for: "Det eneste jeg ved er at jeg ikke ved noget" … Det står endda på en af mine T-shirts :-) Omvendt så mener Steen Nepper Larsen (2012), at "det ikke er rart at blive mindet om, hvad man ikke kan og ikke ved." Men sådan er vores karaktersystem jo nærmest indrettet …

Man skal stræbe og reflektere for at komme videre og forstå sin omverden. Ellers kan man ikke forbedre og udvikle den eller sig selv.

Wolfgang Klafki (1927-2016) er i samme boldgade som Kant og taler om at eleverne skal lære at være reflekterende, medbestemmende og kritiske. Hvis de arbejder med "epokale" emner, så vil de (måske) bedre kunne se relevansen og blive engageret. Vi har imidlertid et stort problem med, at mange elever i dag ikke er specielt samfundsmæssigt eller globalt orienteret. Ved det netop afholdte "skolevalg" (se nærmere på www.skolevalg.dk) stemte de 61.000 elever fra 8.-10. klasse betydelig MINDRE grønt end ældre vælgere - på trods af at de dagen efter nedlagde undervisningen og demonstrerede for større indsats for klima og miljø. Ungdommen er meget splittet her …

New (digital) literacies

Disse teorier hæfter sig mere ved kompetencer og redskaber til at begå sig. Det handler om at kunne læse og skrive, forstå, analysere, diskutere, bearbejde, kommunikere og formidle. Men det gælder også selve brugen af de digitale platforme - altså en vis indsigt i den konkrete betjening af de nye værktøjer. Ellers synes jeg ikke, at New Literacies bringer noget nyt frem.

Kompetencer giver kun mening, hvis de sættes ind i en kontekst og konkretiseres. Derfor skyder mange test og eksaminer ved siden af, når man vil måle disse ting (Interview med Knud Illeris, 2013 - se link til Youtube).

Heldigvis er det ikke alle elever, der drømmer om en fremtid som blogger/influencer. Som producent af manipulerende fake news eller falsk reklame. Mange vil faktisk gerne undervise, ekspedere i en butik eller reparere mit toilet, hvis jeg har brug for det. Tak for det !

Web 2.0 giver f.eks. mulighed for nye former for forretning og medindflydelse - men også nye former for kommunikation på tværs af landegrænser (og sociale skel), hvor det er vigtig at "falde ind i tonen", hvis man vil deltage. Man må altså moderere sin adfærd og sin omgangstone !

Vores digitale tidsalder er som en elefant - og som undervisere må vi nok acceptere at spise den i mindre mundfulde for ikke at kløjs i det !! Og vi får aldrig spist helt op …

tirsdag den 22. januar 2019

Samfund og digital dannelse

Hvad ?
Digital dannelse er redskaber (programmer), IT-forståelse, digital borger, generel uforfærdet tilgang til "ny IT", bevidstgørelse (fordele og ulemper), engagement, lovgivning, kildekritik …

Hvorfor ?
Kunne fungere som digital borger og deltage/udvikle dig selv og det omgivende digitale samfund, som hele tiden udvikler sig (hurtigt) - og det er først lige begyndt !

Hvordan ?
Tværfagligt inkorporeret. Ikke kun i IT-faget. Skabe engagement og relevans for eleverne.

Udfordringen kan være:
  • Elever som ikke kan se vigtigheden af det - eller "det ved vi godt"
  • Elever som faktisk ikke er særlig engageret i det omgivende samfund - mange unge ser det f.eks. ikke som noget problem at Facebook bruger deres data, som det passer dem
  • Lærerkolleger som ikke får koordineret tingene og primært kører på med at nå det fag-faglige indhold fra bekendtgørelsen inden eksamen

1. dag på kurset DigiTek

Vi har fået til opgave at finde frem til en læringsteoretisk problemstilling fra vores pædagogiske hverdag. Spændende … og lidt irriterende spændende :-)

  • Beskriv casen > problemet
  • Hvad vil du undersøge ?
  • Hvorfor ?
  • Hvordan vil du gøre det ? Altså finde en løsning på problemet …

Næste gang skal vi holde et kort oplæg (max. 5 min.) om det - samt drøfte 1-2 punkter i fællesskab. Hvilke punkter skal det være ?

lørdag den 19. januar 2019

Anno 2019: DigiTek & ECTS

Vi skriver 19. januar 2019 - og jeg har nu arbejdet på Knord (handelsskolen i Hillerød) i 4½ år og blev fast ansat pr. 1. august 2016. Lucky clever me … :-) Efter 18 år på Niels Brock.

Og nu ser skolen gerne, at jeg tager et kursus på PH Metropol i "Digitale teknologier" og dermed optjener de berømte 10 ECTS-points. På denne uddannelse benyttes blog og online portfolio - og jeg vil derfor fortsætte denne blog, som faktisk blev oprettet i april 2010 på en workshop omkring sociale medier - så det er en fin og logisk videreførelse af det oprindelige udgangspunkt. Der er løbet en del vand i åen siden 2010 ...

Good luck !!

tirsdag den 2. juni 2015

Det ender godt ...

Et godt job på K-nord (handelsskolen i Hillerød) var i hus fra 1. august 2014.

Og Niels Brock søgte folk på alle fronter - ikke p.g.a. optur i aktiviteterne ... men fordi folk søger væk. Der er mange måder at lave "lokale arbejdstidsaftaler" på. I Hillerød virker det som om de har fattet pointen: behandl dine medarbejdere godt, så får du et godt udbytte af deres arbejdsindsats. Og man kan også vælge det modsatte.


Det har været et fint skoleår på en ny arbejdsplads !

Og jeg har netop fået at vide, at der er fuldtidsjob hele næste skoleår osse ... altså frem til 1. juli 2016. Så får vi se til den tid, om EUD-reformen får en masse af os fyret ... Uddannelsen bliver jo halveret fra 2 år til 1 år - så med mindre der strømmer elever ind, så er behovet for lærere jo kun ca. det halve. Men der krydses fingre for fremtiden - lige nu går det fint :)

mandag den 12. maj 2014

Tæt på slut

Nu begynder det at bide lidt i tandkødet ... Blev opsagt på Niels Brock før jul (grundet besparelser/faldende elevtal) og har passet mit job indtil nu ... Nu begynder jeg at have nogle af mine hold for sidste gang - og det er s'qu lidt svært at sige farvel ... Mit skema i dette forårs-semester har været ret let at overskue - og jeg har haft det fantastisk fint med mine hold. Måske synes de osse, at det er lidt trist at jeg stopper 1. juni. Men det gør jeg altså - og jeg har selvfølgelig søgt nye jobs siden nytår.


Men uden held indtil nu. Jeg har søgt jobs, som jeg helt sikkert er kvalificeret til - men det er der bare mange andre, der osse er ... Og så er det jo lidt "held" om man kommer til samtale sammen med 4-5 andre. Men det skal nok lykkes (tror jeg).


I hvert fald er det lidt mærkeligt at sige farvel til Niels Brock efter næsten 18 år - både selve institutionen, kollegerne (der er et stort gennemtræk - så der er egentlig kun få tætte folk) ... men ikke mindst de elever, som jeg har lige nu - som bli'r de sidste. Faktisk har jeg besluttet at "nyde" den sidste uge - jeg har mine sidste timer mandag d. 19. maj om morgenen. Og så et lærermøde (som jeg håber at slippe for) ... så er det slut.


Men forhåbentlig begyndelsen på noget andet ... ! Det er jo helt tosset, hvis jeg ikke kan bruges på arbejdsmarkedet 7-8 år mere. Jeg er bl.a. god til at skrive ansøgninger - men det er jo ikke sikkert, at dem i den anden ende har tid til at læse dem ...  Jeg krydser fingre !!

torsdag den 20. december 2012

Mobil-test

Vil blot lige teste et indlæg fra min smartphone. Mon det virker OK via denne app? Og så har min chef fået nyt job - øv. Jeg skal købe juletræ idag og er ved at læse Flemming Quist Møllers selvbiografi om rytmetyven selv: Rytmeflip og abestreger. En abeskøn bog!

tirsdag den 11. oktober 2011

Rød eller blå regering ?

Inden folketingsvalget vrimlede det med løfter til vælgerne fra både rød og blå blok. Måske især fra rød blok, som var helt vilde efter at komme til magten og få ministerbiler. Jeg må da indrømme, at jeg selv stemte på rød blok (men partiet kom ikke med i regeringen). Blandt de mange valgløfter manglede kun "medvind på cykelstierne" ... og nu får vi måske lov til at cykle over for rødt, men kun hvis man svinger til højre ...

Efter valget og turen i "tårnet" på Amager har piben fået en anden lyd - og Johanne er sur !

Heldigvis har regeringen anskaffet 5 ekstra ministre, så man bedre kan bortforklare, hvorfor man løber fra så mange valgløfter. Dette lille land har nu hele 23 ministre ... og de får en del at se til, hvis vi skal ha' landet på ret køl igen. Vi må håbe på, at de er dygtige nok - og ikke kun tænker på deres egen karriere !

fredag den 6. maj 2011

Stop for direktør-lønnen !!

Forleden dag så jeg et TV-program, hvor man endnu en gang forsøgte at "kulegrave" landets udgifter til ... kongehuset. Verdens ældste kongehus med en masse bonus i form at eksport, turisme og glæde i utallige danske hjem, når der er større begivenheder eller besøg i kongehuset.

Jeg går selv ind for kongehuset i stedet for en præsident. Dronningen & Co. er jo efterhånden noget af det eneste, som binder vores land sammen med nogle traditioner og værdier - i den globaliserede verden. Man kan naturligvis ikke kæmpe imod globaliseringen, men den var jo allerede en dårlig idé fra starten ...

I stedet for at beskæftige sig med kongehuset, så synes jeg, at medierne burde være langt mere kritiske overfor direktørlønningerne, som efterhånden er gået fuldstændig amok. Dagen efter udsendelsen vedr. kongehuset læste jeg i en avis, at finansdirektøren for TDC har tjent 110 mio. kroner på 3 år. Så har han godt nok haft travlt - med at skrabe penge ned i sin egen lomme. Og hvor meget scorede Henning DyreMose, da han stoppede som direktør i samme firma ...? Var det ikke 80-90 mio...

Ledelsen i DSB, banker og andre firmaer tjener en urimelig høj løn ... og mange af dem kører oven i købet butikken helt i sænk (f.eks. Amagerbanken og Roskilde Bank) og scorer bagefter et gyldent håndtryk på vej ud af døren på flere millioner kroner. Det er simpelthen umoralsk, og det burde være forbudt !!

Utallige ledere er ikke en gang dygtige ... og stå til ansvar, det vil de heller ikke, hvis det endelig går galt. Næ, så er der bare travlt ved håndvasken - og man forsøger at sende sorteper videre. Oftest til alle de ganske almindelige mennesker, som efterhånden er vant til at betale regningen - og føle sig helt til grin.

Det burde stoppes !!

fredag den 21. januar 2011

Rigtig politik, tak !!

Danske skoleelever læser, skriver og regner dårligere end i andre lande - det gør vore politikere også, så det er ikke så underligt. Politik er blevet en karriere for de fleste og alt for personfikseret og sensationspræget ... medierne har en meget stor del af skylden. Hvor mange dygtige ledere fra erhvervslivet gider stå model til den behandling, som mange politikere udsættes for af medierne ? Ingen - og derfor har vi ikke særlig mange dygtige folk på Christiansborg. Få gennemrodet sin skraldespand og snaget i, hvor ens børn går i skole ... Hvem gider den slags ? Ingen - så hellere beholde sit gode direktørjob med en 5 gange højere løn.

Vi har de politikere, som vi stemmer på - men vi kan kun stemme på dem, som har lyst til at stille op til valg ...

Rød og blå stue er allerede i gang med valgkampen og mudderkastningen - i stedet for at passe den daglige drift af landet. Blå stue tror, at det løser de store problemer, hvis vi blot afskaffer efterlønnen ... og rød stue vil ha' os alle sammen til at arbejde en time mere om ugen ... (jeg ville slet ikke lægge mærke til denne ændring i hverdagen)

Men hvorfor ikke kombinere det bedste fra begge lejre ... de fysisk nedslidte skal kunne stoppe, når de er 60 år, resten kan få lov at trappe langsomt ned. Der er helt sikkert rigtig mange, som gerne vil fortsætte på arbejdsmarkedet efter 60 - men bare ikke for fuld damp og på fuld tid. Hvis vi kombinerer dette med en time mere om ugen for alle, så må det gavne bredt - også i forhold til problemet med at folk lever længere og længere.

Det går trods alt ikke, at den ene halvdel af befolkningen skal forsørge den anden halvdel, som blot "fiser husleje af" ... Hovedparten af dem, som er på overførselsindkomst og ikke arbejder, de kan vel godt lave NOGET. I hvert fald nogle timer om ugen. Og så ville det være en rigtig god idé at skabe ordentlige arbejdsforhold for folk, så man ikke bliver så fysisk/psykisk overbelastet som idag.

Når man hører regeringen (V-K) råbe op om ansvarlighed, så er man ved at få kvalme. De har i løbet af 10 år med konstant optur soldet pengene op til bl.a. skattelettelser til de velstillede. De har sat vores velfærd over styr og bestemt IKKE været ansvarlige. Sørg nu for at stemme fornuftigt ved det kommende valg - ellers så be'r vi s'qu selv om problemerne. Så hænger vi på alle de uduelige klaphatte i 4 år igen.

Den som har evnen har også pligten !!

fredag den 19. november 2010

Lev med IT-kaos ?

Det er spændende at være IT-lærer på en handelsskole (som jeg har været nu i 14 år) - men også mere og mere kompliceret. Udover at følge med den rivende udvikling indenfor IT, så er der opstået et nyt problem. Man længes lidt tilbage til de tider, hvor eleverne dukkede op i "mit" IT-lokale, hvor der stod 35 velfungerende PC'ere med alle de programmer, som vi skulle bruge. De programmer, som jeg skulle undervise i, og som de skulle lære noget om ... Og en "kablet Internet-forbindelse" ... ikke noget med en ustabil trådløs forbindelse. Skulle vi beskæftige os med mere "teoretiske emner", så kunne vi blive i deres eget klasselokale og frigive IT-lokalet til et andet grundfag, som så var glad for denne mulighed en gang i mellem.

Sådan er virkeligheden ikke længere - i hvert fald ikke på Niels Brock's "Salgsakademi".

Nu foregår al IT-undervisningen i klassens eget "klasseværelse", og alle elever formodes at have deres egen bærbare computer med (det har de bare ikke altid). Det er naturligvis vigtigt i forhold til IT-undervisningen - men også i forbindelse med de øvrige grundfag, som er forpligtiget til at "tænke" IT ind i undervisningen. Computeren er blevet en "uundværlig svøbe" for os alle - især p.g.a. risikoen for at blive distraheret af Facebook, YouTube, Mail, Messenger, fodbold/computerspil/tegnefilm o.s.v. Computeren er den samme som derhjemme - universet er det samme som derhjemme - hvorfor skal læreren nu lige blande sig i, hvad jeg sidder og laver ...

Kæmpe problem, som de fleste af os kender fra dagligdagen .... og Internet er en svær een at "konkurrere med" hos de unge elever, som er født ind i "zapper-kulturen" !! Desværre er det meget få, der magter at ”multi-taske” …

Men rent fagligt er det blevet et problem for (især) IT-lærere, at eleverne kommer med en masse forskellige computere. Først og fremmest er der forskellen på PC og Mac. Selvom Microsoft har lavet deres Office-pakke til både PC og Mac, så er der jo ret store forskelle på programmernes opbygning. Hvordan laver man undervisningsmaterialer til begge dele (og gratis) og demonstrerer tingene fælles på storskærm (fra en PC) ??
Udover de to forskellige platforme (PC og Mac), så er der flere forskellige styresystemer: Windows (XP, Vista og Windows 7), Linux/Ubuntu, OS-X til Mac o.s.v. Og snart kommer Google med deres udgave af et (gratis) styresystem baseret på Chrome-browseren ...

Så har vi de forskellige Office-pakker:

Til PC'en har vi Microsoft Office 2003, 2007 og nu også 2010. Hertil kommer Microsoft Works og den gratis Open Office. Mac kører deres egen Office-pakke (udover Microsoft-versionen) ... og så er der det løse. Og eleverne må selv til lommerne ... (hvilket de færreste har lyst til).

Sæt lige alle disse kombinationer sammen ...

What to do ... som IT-lærer ??

En løsning er naturligvis "Citrix" (hvor programmer kører via nettet på skolens server og kræver login), som i bedste fald kan give samme brugerflade og adgang til præcis ens programmer. Problemet med at læne sig helt op ad Citrix-modellen er jo bare, at det kræver en temmelig stabil (trådløs) Internet-forbindelse, som ikke smider brugerne af og på med ujævne mellemrum …

Men det bli’r sikkert bedre i morgen – eller næste år :-)

fredag den 5. november 2010

Multimedieskatten

Vi var vel alle rystede og forvirrede over den nye multimedieskat: du bli'r pålignet 3.000 kr som en ekstra indtægt, hvis du har bare een af disse "frynsegoder" fra din arbejdsgiver: mobiltelefon, computer og internetforbindelse (eller alle tre - beskatningen er den samme).

Nu læser jeg på nettet (kilde: comon.dk), at 53.000 danskere faktisk har droppet "arbejdsgiverbetalt bredbånd" derhjemme - for at slippe for denne skat ... Men jeg forstår simpelthen ikke regnestykket. Personligt koster den nye skat for mig ca. 1.300 kr på årsbasis - og for disse penge har jeg en (hurtig) internetforbindelse samt en (ældre) bærbar computer af mærket IBM Thinkpad. Begge dele for 107 kr om måneden. Det er ret svært at få samme produkter billigere på det private marked - faktisk helt umuligt !!

Jeg forstår godt, at mange ønsker at udvise foragt og civil ulydighed i forhold til loven om multimedieskat - men det skal vel ikke koste mig ekstra penge op af lommen oveni. Hvilket det ville gøre, hvis jeg sagde ´"Nej tak" for de arbejdsgiverbetalte frynsegoder ... tåbelig skat eller ej.

Er der blot gået Rasmus-Modsat i den - eller kan folk ikke regne længere ?
Under alle omstændigheder er det en tosset lov - et dumt signal fra en regering, som ønsker øget fleksibilitet og mere digitalisering ...!!

tirsdag den 11. maj 2010

iGoogle - I do ...

Vi har startet en længere projektperiode op igår (mandag) - og næste mandag vil jeg turnere rundt i alle 3 klasser og fortælle om konceptet iGoogle, oprettelse af login og mulighederne med GoogleDocs og gratis hjemmeside. Sidder p.t. på workshop i Odense omkring disse ting, og jeg har netop fået afklaret, at også MAC-computere kan benytte den gratis tjeneste på http://www.wix.com/ som kan lave hjemmeside og lave det hele om til Flash-formatet ...

onsdag den 14. april 2010

Nyheder i GoogleDocs

I disse dage udruller Google en del nye ting indenfor GoogleDocs ... Læs nærmere hos Computerworld (in the cloud sæfølli :-)
http://www.computerworld.dk/art/55755?a=newsletter&i=3087

Website

Der er mange muligheder for at lave sin egen hjemmeside - online og gratis. Naturligvis har man ikke de samme frie muligheder i forhold til design o.s.v. som med store programmer (Microsoft Frontpage, Dreamweaver, Stone's Webwriter og div. CMS'er) - til gengæld er det både nemt og gratis. Man skal ikke engang betale for serverplads eller installere nogen programmer ... det hele foregår online PÅ nettet.

Vi kiggede først på websites i iGoogle, som giver mange gode muligheder. Men helt magisk blev det først, da vi afprøvede programmet WIX (http://www.wix.com/), som er meget omfattende (skabelonbaseret) og tilsidst laver det hele om til Flash ... !!

I begge disse tilfælde får man jo en noget "kryptisk" (læs: besværlig) web-adresse, men hvis man vil betale et lille årligt beløb for at oprette sit eget helt personlige domæne, så kan man jo blot få dette til at "pege" hen på et website hos iGoogle eller Wix el.lign. No problem - og sitet kan opdateres over alt, blot man har adgang til en webbrowser og er online.

Et par meget spændende dage, hvor vi blev præsenteret for et hav af muligheder. Vi mødes igen 11. maj og udveksler erfaringer og ideer. Mange tak til Helle Grubbe og Bo Klercke (og alle mine nye venner :-)

Wiki

Det var faktisk navnet på mine forældres Golden Retriever ... "Vickie", som er gået til de evige jagtmarker for nogle år siden.

Wiki'en i IT-forstand kan absolut bruges i forbindelse med undervisningen - og der er mange fordele: produktet ligger online "alle vegne" - flere kan arbejde sammen om den samme wiki - og man kan bl.a. se hvornår og af hvem, der er blevet arbejdet. Deadline for aflevering kan let checkes o.s.v. Altsammen gennem wiki'ens "historik". Redigeringsmulighederne og valg af design minder en smule om en hjemmeside - dog med visse begrænsninger. Der findes masser af wiki'er online og gratis. En god en, som jeg prøvede på workshoppen findes på www.pbworks.com

2. dag på workshoppen

Vi har kigget på forskellige muligheder for at lave mindmap - v.h.a. gratis software "in the cloud". Og vi fik en kæmpe oversigt fra Bo vedr. en masse forskellige cloud-software indenfor det brede emne "sociale netmedier" - oversigten er faktisk lavet via et mindmap i applikationen på http://www.mind42.com/

Introduktion til Microsoft Office Labs og deres små "edutainment-ting" til Officepakken - man kan samle points alt efter, hvor meget hjælp man får af programmet (Ribbon Hero) - og resultaterne kan sammenlignes med vennerne på ens Facebook-profil - hvis man altså ønsker det :-) Læs mere: http://www.officelabs.com/ribbonhero

Kl. 11 tog vi fat på debatten om LinkedIn, Facebook o.lign. Vi så forskellige eksempler og forsøgte at få en snak om, hvad vi kan bruge Facebook til i undervisningen ... ingenting. Udover en fælles "opslagstavle" med info og nyheder o.lign. Men den slags har vi jo ofte i forvejen via Blackboard, Fronter, Sharepoint el.lign.

Vi kiggede på indstillinger i Facebook omkring private informationer - og hvem må se hvad. Skal man lade alle eleverne blive ens venner ? ... og skal man være ven med sin chef på FB ?? Ekstremt vigtigt at være bevidst om disse valg og muligheder !!

tirsdag den 13. april 2010

Reklame er bedre end ingen reklame ...

Jeg vil helt sikkert inddrage og benytte nogle ting fra workshoppen i Odense i fremtiden :-) Men når PR-budgettet er stramt (ikke eksisterer), så må man jo gribe til (næsten) alle midler ... Min egen hjemmeside har en større afdeling vedr. min egen IT-undervisning. Og det er ikke en lukket fest: www.noah2900.dk/hgweb

Delicious dot com

Fiks gratis tjeneste (man kan f.eks. benytte et allerede eksisterende Yahoo-login her), som kan opsamle links og gøre dem tilgængelige for en selv overalt via en browser - og man kan vist også dele dem med andre. Så er vi på vej ud i vidensdeling for let øvede ... :-) http://www.delicious.com/

Alternativer til Powerpoint

Vi har set på nogle alternativer til gode gamle Powerpoint: www.prezi.com www.vuvox.com og www.sliderocket.com - ret fedt !! Endelig kiggede vi på "fælles søgninger", opsamling af links og research og en mulighed for at kommentere disse - og få dem sendt rundt i en fælles liste (mail). Miraklet hedder sjovt nok http://www.searchtogether.com/ - der skal installeres en lille tilføjelse (udvidelse/plug-in) til ens browser - og desuden kræver det et login til "Microsoft Live". Hej Bill !!

iGoogle

iGoogle indeholder bl.a. "GoogleDocs" som er kogevaskede udgaver (in the cloud) af Office-pakken fra Microsoft. Smart og online (og Microsoft er på vej med samme koncept ... ganske gratis = Live@edu) I GoogleDocs kan man yderligere oprette formularer med forskellige svarmuligheder (afkrydsning, multiple choice m.v.). Svarene returneres til ens GoogleDocs-konto og kan aflæses i et regneark eller grafisk. Der er dog ikke muligheden for at få dem "rettet" og bedømt - som f.eks. i Blackboard-systemet !

What a day !

Nu er jeg ikke blot på Facebook (uden venner p.t.) - men har også oprettet en såkaldt "blog" på denne spændende workshop i Odense ! Vi har endvidere oprettet login til en "Google-konto", som omfatter en hylens masse tjenester ... online "i skyen" ... I iGoogle kan man let skræddersy sin startside med faneblade ude i venstre side. Yihaaa ...!! (og Yahoo.com)