Differentiering, lærerstyring, læringsstile m.v.
En vældig rutschetur lige fra programmeret undervisning (meget lærerstyret) til næsten laissez-faire (meget elev-styret), hvor det meste er gangbart … Jeg vil uddrage nogle ting, som jeg synes, at jeg selv kan identificere mig med i min dagligdag som lærer på en handelsskole, hvor mit primære fag er IT.
Læring er for mig: sammen med andre at tilegne sig forskellige ting, som er nødvendige for én i fremtiden - for at kunne fungere positivt og udvikle sig som individ og arbejdskraft i det omgivende samfund.
Teksten giver forskellige vinkler på, at elever lærer forskelligt - og at de bør undervises forskelligt. Altså at undervisningen tilpasses eleverne - og ikke omvendt. Undervisningsdifferentiering ! Det kan teoretisk set give god mening - og jeg synes selv, at jeg har det med i undervisningen i en eller anden grad indenfor de givne rammer. En fælles gennemgang er en fælles gennemgang - men bagefter vil jeg kunne forklare et problem/emne for forskellige elever på forskellige måder.
Mine stillede opgaver er de samme til hele klassen - men mine forventninger og feedback til eleverne tager i vid udstrækning udgangspunkt i deres forskellige forudsætninger og styrker/svagheder.
Men når de skal lære om IT-sikkerhed, BOT-net og DOS-angreb, så kan jeg ikke bruge det til ret meget, om de er gode til musik, gymnastik eller er særligt "taktilt orienteret" i deres læringsstil eller særlige intelligens.
Forskellige elever skal (iflg. teksten) have mulighed for at lære noget forskelligt og på forskellige måder. Fint nok. Men de skal til den samme eksamen med en ond censor fra Fyn … det virker en smule usikkert, hvordan det vil falde ud.
AFEL = ansvar for egen læring. Et smukt princip, som dog også er blevet misbrugt hen ad vejen - så lærere kunne fralægge sig noget af ansvaret. Det er jeg imod !
"Man kan trække hesten hen til vandet - men man kan ikke tvinge den til at drikke det". Og det er vel OK - men jeg synes, at det er lærerens ansvar at "vise vejen hen til drikkevandet" !! Steen Larsen er citeret for "Ingen kan lære nogen noget" - jeg forstår det sådan, at eleven kun kan lære noget, hvis drivkraften/motivationen er til stede. Ellers ikke.
Analysemodellen af Illeris/Kolb til slut udbygger også tanken om, at (bevidst) differentiering forudsætter: lærerstyring. AFEL kan ikke gøre det !
Jeg går vældigt ind for projektpædagogikken, som også benyttes en del på handelsskolen. Men dog med en vis grad af lærerstyring i alle led - ikke mindst m.h.t. opfyldelse af div. krav: bekendtgørelse, pensum, kompetencer, eksamen o.s.v.
For mig at se er den bedste måde at tilnærme sig differentiering i praksis med de givne rammer: variation i undervisningen. Ikke altid smaddernemt - men ret populært hos samtlige elever - også for at modvirke, at uv. bliver kedelig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar